Fyrede Falck-chefer vil levere private velfærdsydelser
NAVNE: Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen blev fyret fra ledende stillinger i Falck. Nu har de købt broderparten af Duos, der leverer velfærdsydelser til den offentlige sektor.
Astrid Johanne Bjørnskov
RedaktionsassistentDet er to år siden, at Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen blev fyret fra Falck. Nu er der udsigt til, at de gør comeback på området for velfærdsydelser.
De to har nemlig købt sig til en andel på 55 procent af familievirksomheden Duos, der er Danmarks største leverandør af velfærdsydelser til det offentlige.
"Vi skal skabe en decideret velfærdskoncern, og Duos er det bedste grundlag for at gøre det. Produktgrundlaget er godt, og det er nogle rigtig gode folk," siger Allan Søgaard Larsen, der bliver bestyrelsesformand i selskabet.