Statens Serum Institut får ny pressechef
Flemming Platz tiltræder som pressechef i Statens Serum Institut. Han har tidligere været journalist på DR og TV 2 og pressechef i Københavns Kommune.
Marie Schønning Jensen
JournalistJournalist, redaktør og direktør i kommunikationsvirksomhed.
Flemming Platz' arbejdsliv har budt på lidt af hvert inden for journalistik og kommunikation, og næste kapitel byder på en stilling som pressechef i Statens Serum Institut.
Det skriver han på LinkedIn.
"Jeg har i dag skrevet kontrakt med Statens Serum Institut, hvor jeg starter som pressechef lige om lidt. Og da jeg er en halvstuderet biolog, fra før jeg valgte journalistikken, giver det stor mening og går op i en højere helhed," skriver Flemming Platz i opslaget.
Flemming Platz kommer fra en direktørpost i kommunikationsvirksomheden Niveau. Han har tidligere været blandt andet pressechef i Københavns Kommune og journalist og redaktør på DR. Han er uddannet journalist i 1993, og som han skriver på LinkedIn har han tidligere studeret biologi.