Danske Regioner får ny næstformand
Efter Stephanie Lose er trådt ud af regionalpolitik og er blevet økonomiminister, har Danske Regioner nu valgt Mads Duedahl som sin nye næstformand.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/276125/117898.jpg)
![Lærke Møller Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5421-laerke-moeller-hansen-2-48.jpg)
Lærke Møller Hansen
RedaktionsassistentDanske Regioner har netop valgt Mads Duedahl (V) som sin nye 1. næstformand.
Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Det sker, efter at Stephanie Lose (V) er trådt ud af regionalpolitik for at blive økonomiminister.
Mads Duedahl er til daglig formand for Region Nordjylland og har desuden i en periode tidligere i år haft posten som næstformand for Danske Regioners bestyrelse, da Stephanie Lose under Jakob Ellemanns orlov midlertidigt var en del af regeringen.
Stephanie Loses jobskifte til Christiansborg resulterer samtidig i en række nye navne på Venstre-politikeres poster i Danske Regioners bestyrelse og udvalg: Camilla Hove Lund, Region Sjælland, overtager formandsposten for Danske Regioners Udvalg for miljø og klima fra Mads Duedahl, og indtræder i Danske Regioners bestyrelse i stedet for Region Sjællands Kirsten Devantier, der bliver medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Bo Libergren indtræder i Danske Regioners bestyrelse som ny formand for i Danske Regioners bestyrelse som ny formand for Region Syddanmark, og hans hidtidige post i Udvalget for det nære sundhedsvæsen overtages af Allan Emiliussen fra Region Syddanmark.
Mads Duedahl er blandt andet tidligere sundheds- og kulturrådmand i Aalborg Kommune og næstformand i Aalborg Integrationsråd.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/20635/mads-duedahl-.jpg)