5 A'er: Ny grøn lærebog inspirerer til handling og bryder med gamle praksisser

Det kunne have været interessant at inkorporere lidt flere refleksioner om den politiske udvikling og ikke kun teoretikernes tanker.

Også mange politikere har gennem årene forsøgt at udfordre status quo i forhold til, hvordan vi måler og opgør vækst, men vi hører kun om økonomernes kritik.

Bogens tredje del om de praksisser, der udfordrer det etablerede system, inspirerede faktisk mig til at leve mere bæredygtigt.

Vi er veganere hjemme hos os, vi flyver meget sjældent og kun, når det er virkelig vigtigt. Alle vores ferier er helt lokale eller med tog, og min to-årige datter vil kun, at vi lejer “vindmøllebiler”, fordi de andre lugter. Vi har skiftet bank, pensionsselskab og så videre, og jeg gør i Greenpeace min daglige pligt for at stoppe nye oliefelter.

Selv som politisk leder i Greenpeace blev jeg klogere på klimaaktivisme.

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Det er lang tid siden, jeg reelt er blevet inspireret til at gøre mere, men det gjorde denne bog. Jeg fik lyst til at blive en del af flere grønne fællesskaber.

Ikke af pligt, dårlig samvittighed eller af skam og skyld. Men fordi fremstillingen af de nye praksisser i bogen gjorde det meningsfuldt og lærte mig, at dem, der lever i grønne fællesskaber, faktisk også har større livstilfredshed end dem, der ikke gør – 88 procent mod kun 67 procent af danskere i almindelighed, som er tilfredse med deres liv.

Bogen inviterer i mange kapitler læseren til at komme i gang med at bryde med den forestillingskrise, vi befinder os i.

Vi har brug for nye fortællinger for at kunne forestille os nye verdener, og denne bog er et oplagt sted at starte.

Overdrevet fokus giver ikke nye allierede

Den røde tråd i bogen er kritikken af kapitalismen og det globale nords lemfældige omgang med ressourcer. Det giver mening. Det afspejler jo problemet 1:1, og selvfølgelig skal den primære strukturelle årsag til klimakrisen forklares i en lærebog.

Disse ting er jo den primære årsag til de kriser, vi oplever i dag.

Det er lang tid siden, jeg reelt er blevet inspireret til at gøre mere, men det gjorde denne bog.

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Jeg er dog i tvivl om, hvor nyttigt det er, at ord som (neo)kolonialisme, imperialisme, kapitalisme, hvide mænds historiske ansvar med videre skal fylde så meget.

Måske giver det mening, hvis man hopper frem og tilbage i bogen og læser selektivt, som de fleste nok vil gøre, men når man læser ud i én køre, som jeg har gjort, gentages pointen om Vestens historiske ansvar virkelig mange gange.

Marx nævnes i cirka 10 kapitler. Måske er det nødvendigt. Men jeg klarer mig fint med min daglige omgang i de økologiske kriser uden at nævne ham.

Dette overdrevne fokus giver os i hvert fald ikke nye allierede i klimakampen.

Jeg kan lige se de unge liberale/konservative studerende for mig, der på sociale medier brokker sig over det feministiske fokus på, at rige hvide mænd er hele problemet. De skal naturligvis ikke definere, hvad der står i en grøn lærebog.

Men hvis man havde inkluderet lidt andre perspektiver også, kunne man måske have fået flere til at interessere sig for, hvordan samfundsvidenskaberne kan bidrage til en bedre fremtid.

Og det havde også gjort MIG klogere.

Alle kan lære meget 

Jeg kender alt til det globale nords historiske ansvar. Det er præmissen for nærmest alt, jeg laver.

Men jeg hører sjældent kloge tanker om nogle af de nyere tendenser, der udfordrer de gældende magtbalancer. Dem savner jeg i denne bog.

Hvad med at luge lidt ud i det neokolonialistiske perspektiv, som jo vil være nyt for de færreste, og i stedet inkludere et kapitel om jura som værktøj i klimakampen – strategiske retssager, både mod og af de store forurenere, som en ekstremt hurtigt voksende global (og national) tendens?

Hvad med et, der gik kritisk til værks over for den grønne debats floskel nummer ét: ideen om Danmark som et grønt foregangsland?

Eller hvad med et, der dykkede lidt ned i retorikken i klimapolitikken?

Men alt i alt er det en superspændende og vedkommende bog nærmest hele vejen rundt. Den er stærk og relevant.

Alle kan lære meget af den. Selv som politisk leder i Greenpeace blev jeg klogere på klimaaktivisme.