Afdelingschef fra Socialministeriet skal lede sekretariat for frisættelsesreform
Julie Grunnet Wang, afdelingschef i Social-, Bolig- og Ældreministeriet, skal stå i spidsen for sekretariatet i Statsministeriet, der skal arbejde med regeringens frisættelsesreform.
![Afdelingschef i Social-, Bolig- og Ældreministeriet Julie Grunnet Wang rykker til Statsministeriet.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/269629/110013.jpg)
![Simon Engell Kjøller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5299-simon-engell-kjoeller-2-48.jpg)
Simon Engell Kjøller
Debatredaktør og studenteransvarligAfdelingschef i Socialministeriet Julie Grunnet Wang skal lede sekretariatet for regeringens frisættelsesreform i Statsministeriet.
Det skriver hun selv i et opslag på Linkedin.
Regeringen har lagt op til en større frisættelsesreform af kommunerne på en række velfærdsområder og har i den forbindelse oprettet et 'sekretariat for frisættelsesreform' i ministeriet.
"Arbejdet med yderligere frisættelser og udvikling af velfærdsområderne er noget jeg virkelig brænder for," skriver Julie Grunnet Wang.
Hun har de seneste år været afdelingschef i Social- Bolig og Ældreministeriet og har tidligere været kontorchef i blandt andet Statsministeriet og Børne- og Socialministeriet.
Julie Grunnet Wang er bestyrelsesmedlem hos Djøf Offentlige chefer og Den Sociale Investeringsfond.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/22324/julie-grunnet-wang.jpg)