Aftale: Delaftale i sundhedsreformen på plads
REFORM: Staten skal overtage regionernes arbejde med at bekæmpe jordforurening. S og Danske Regioner frygter videnstab og afviser, at pengene kan findes gennem effektiviseringer.
Anders Redder
JournalistJeg har til gode at møde en eneste ekspert i det her land, som tror, at man kan effektivisere en halv milliard ud af det blå.
Christian Rabjerg (S), miljøordfører
Den første del af aftalen om en ny sundhedsreform er faldet på plads. Den har dog ikke meget med sundhed at gøre.
Søndag aften blev regeringen og Dansk Folkeparti efter ugers forhandlinger enige om, hvordan de miljøopgaver, som i dag behandles af de lukningstruede regioner, skal fordeles.
Staten overtager rensningen af de store jordforureninger – også kaldet generationsforureningerne – blandt andet Grindstedværket og Cheminova på Harboøre Tange.