Aktører: Prioritér bedre arbejdsforhold for jordemødre, når finanslovsløft skal udmøntes

Partierne bag finansloven forhandler i øjeblikket om udmøntning af penge til fødeområdet.

Hvis vi skal have størst mulig effekt af midlerne, foreslår vi en klar prioritering, som handler om først at sikre kvalitet i fødselshjælpen og dernæst give et forbedret barselsforløb. Lad os forklare hvorfor.

Vi mener, at der er en logisk rækkefølge i, hvordan vi gør fødeområdet bedre for både fødende og jordemødre. Skåret ud i pap har ingen forældre gavn af at ligge på en fortravlet barselsgang, hvor de alligevel ikke får den nødvendige hjælp til eksempelvis amning.

Og det nytter heller ikke noget, at vi opnormerer for at skaffe kapacitet til at imødekomme en rettighed til barselsophold, hvis det betyder, at der stadig mangler jordemødre på fødegangene, at fødende holdes hen af fødemodtagelsen, sendes til andre hospitaler eller først får en jordemoder langt inde i fødselsforløbet.

Flere jordemødre på de regionale fødegange

Det altoverskyggende ønske blandt brugerne af svangreomsorgen er en sikring af, at der er jordemødre nok til at sikre kontinuitet gennem graviditet og fødsel.

Alle forbedringer kan så at sige mærkes med det samme. Og det motiverer. At have kolleger nok på arbejde til at hjælpe de fødende vil have samme positive effekt

Lis Munk og Mie Ryborg-Larsen
Formand for Jordemoderforeningen og formand for Forældre og Fødsel

Samtidig er der et ønske om at sikre, at alle fødende kan have en jordemoder hos sig, der har tid til at yde nærværende og omsorgsfuld støtte, fra de fødende er i aktiv fødsel til og med de første timer efter, at barnet er født. 

Det kræver flere jordemødre på de regionale fødegange, og derfor er det et stort fælles ønske fra vores organisationer til partierne. Det er klart, at der skal være jordemødre nok til at løse opgaven, og det er der heldigvis også. Der uddannes hundrede nye jordemødre hvert halve år. I aftalens fireårige periode svarer det til 800 nye jordemødre.

Jordemoderforeningens egne beregninger viser, at vi med 200 ekstra jordemødre på landsplan kan sikre, at der er en jordemoder kontinuerligt til stede ved alle fødsler i 85 procent af dagene (og resten kan dækkes ind ved hjælp af blandt andet ekstravagter). Det peger på et behov for at hæve normeringerne, så vi får kvaliteten omkring selve fødslen tilbage – især på de store fødesteder.

Forbedringer motiverer medarbejderne

Vi oplever samtidig en spirende optimisme og vilje til at tage arbejde på de regionale fødegange hos både jordemoderstuderende og nyuddannede. Vinterpakken, finanslovens midler samt en række vigtige lokale tiltag i regionerne sender et signal om, at politikerne lytter og vil forbedre forholdene.

Dette understreger vigtigheden af at holde fokus på at forbedre arbejdsforholdene for jordemødre – for det er i første omgang ad den vej, at vi får forbedret kvaliteten for de fødende. Alle forbedringer kan så at sige mærkes med det samme. Og det motiverer. At have kolleger nok på arbejde til at hjælpe de fødende vil have samme positive effekt.

Der er ingen tvivl om, at både brugere og fagfolk også deler ønsket om et styrket barselstilbud. For nogle vil et ophold på en barselsgang eller et barselhotel være relevant.

Udmøntes pengene til at indfri en bastant rettighed til to døgns barselsophold til alle, vil det tage uforholdsmæssigt meget af den afsatte pulje. Og mange af pengene kunne været sparet, fordi de nybagte forældre er blevet godt rustet til at komme hjem efter fødslen

Lis Munk og Mie Ryborg-Larsen
Formand for Jordemoderforeningen og formand for Forældre og Fødsel

For andre er der brug for en grundig forberedelse af livet som forældre, herunder hjælp til at etablere amning, hvorefter parret vil have et ønske om at få den første tid som familie i hjemmet med et eller flere opfølgende besøg af den jordemoder, som de har født med.

Tilbuddene skal tilpasses de individuelle behov

Det vigtigste er, at tilbuddet er fleksibelt og baseret på de individuelle ønsker og behov.

Udmøntes pengene til at indfri en bastant rettighed til to døgns barselsophold til alle, vil det tage uforholdsmæssigt meget af den afsatte pulje. Og mange af pengene kunne været sparet, fordi de nybagte forældre er blevet godt rustet til at komme hjem efter fødslen.

Selvom vi repræsenterer fødeområdet med forskellige indfaldsvinkler, er det klart for os, at prioriteringen af kvaliteten i svangreomsorgen må stå øverst i udmøntningen af finanslovsmidlerne til fødeområdet.

Det vil sige, at der er brug for opnormering, så de fødende oplever, at der er en jordemoder til stede under fødslen og så vidt muligt også en, som de kender. Derudover skal de fødende have ret til fødsels- og forældreforberedelse i små hold – hvilket er delvist finansieret via økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, men endnu ikke implementeret i alle regioner – samt fleksible barselsrettigheder.

Rettighederne skal sikre, at ingen presses ud af fødestuen, men giver dem, der har behov herfor mulighed for et barselsophold og tilbyder dem, der tager tidligt hjem opfølgende hjemmebesøg.

Det er ikke one size fits all-modeller, der løser udfordringerne på fødeområdet nu, men fortsat fokus på bedre arbejdsvilkår, som giver bedre fødsler.