Aktører til politikere: Grøn prioritering må ikke gå ud over sundhedsforskning
DEBAT: Regeringen sætter fokus på forskning inden for det grønne område. Den prioritering må ikke blive på bekostning af sundhedsforskningen, skriver Rikke Løvig Simonsen, Mads Eriksen og Anders Hoff.
Af Rikke Løvig Simonsen, Mads Eriksen og Anders Hoff
Hhv. formand, Fagforeningen Pharmadanmark, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og forsknings- og innovationspolitisk chef, Lægemiddelindustriforeningen
Den danske life science-branche er stærk og skaber stor værdi for Danmark.
Alene eksporten er fordoblet siden 2008 og udgør i dag cirka 20 procent af den samlede danske vareeksport.
Det konkluderer Erhvervsministeriet i den seneste analyse af life science-branchens økonomiske fodaftryk.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
I Finansministeriets og Nationalbankens økonomiske redegørelse fremgår det, at medicinalindustrien holder hånden under dansk økonomi igennem corona-krisen.
Derudover kommer de positive effekter i form af flere leveår og bedre livskvalitet til borgerne. I dag lever vi cirka 30 år længere, end vi gjorde for 100 år siden.
Hvis vi ikke prioriterer sundhedsforskningen højere, kan det gå ud over patienterne, som går glip af resultaterne af ny forskning, og det kan erodere det grundlag, vores styrkeposition står på.
Rikke Løvig Simonsen, Mads Eriksen og Anders Hoff
Hhv. formand, Fagforeningen Pharmadanmark, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og forsknings- og innovationspolitisk chef, Lægemiddelindustriforeningen
Life science-forskningen udgør et væsentligt bidrag med mere sikre behandlinger, nye innovative lægemidler og udvikling af medicinsk udstyr.
Prioriter forsknings endnu mere
Styrkepositionen inden for life science er ikke kommet af sig selv. Det har krævet en langsigtet indsats.
I dag er mere end en tredjedel af de samlede private investeringer i forskning og udvikling inden for life science, men de grundlæggende offentlige investeringer er en af de vigtigste forudsætninger for, at virksomhederne inden for life science vælger at investere så meget i forskning og udvikling i Danmark.
Vi havde gerne set en endnu mere ambitiøs prioritering af forskning og udvikling, så vi kommer i liga med de mest ambitiøse videnregioner i verden, men ros til regeringen for ikke at spare på den offentlige forskning på trods af covid19-krisen og et forventeligt fald i BNP.
Med regeringens forslag kommer de offentlige forskningsinvesteringer til at udgøre cirka 1,03 procent af BNP i 2021.
Regeringen har lagt op til især at prioritere grøn forskning i de kommende år. I forskningsstrategien har regeringen udpeget fire grønne missioner, der skal prioriteres med 750 millioner kroner i forhandlingerne om forskningsreserven for 2021.
Samtidig lægger regeringen op til, at der skal sikres et højt niveau af bevillinger til grøn forskning generelt i de kommende år.
Det er også helt rigtigt i forhold til den nødvendige grønne omstilling af samfundet, som også life science-branchen bidrager til.
Men prioriteringen må ikke blive på bekostning af den sundhedsforskning, der er grundlæggende for dansk life science og har afgørende betydning for patienterne og sundhedsvæsnet.
Ikke råd til at spare på sundhedsforskning
Et nyt lægemiddel er lang tid undervejs. Det kan tage op til 12-13 år at komme fra laboratoriet til markedet, og typisk er det kun en-to substanser ud af 10.000 fra laboratoriet, der bliver til et nyt lægemiddel.
Et nyt lægemiddel koster i omegnen af to millarder dollars at udvikle. Og når det nye lægemiddel endelig kommer på markedet, går der kun få år, inden virksomheden mister rettighederne, og alle vil kunne kopiere det frit.
Undervejs vil udenlandske konkurrenter kunne overhale virksomheden.
Vi må ikke glemme den styrkeposition, vi har inden for life science. Det er en styrkeposition, det har taget år at bygge op, og den skal vi værne om.
Vi har ikke råd til at spare på de offentlige investeringer i sundhedsforskning inden for områder som basal medicin, farmaci, biomedicin, biokemi, bioteknologi og den patientnære, kliniske forskning, samt fremadrettet og i stigende grad inden for digitalisering og AI.
Det er sundhedsforskningen, der skal give os vacciner og behandlinger af covid-19 og andre sygdomme. Hvis vi ikke prioriterer sundhedsforskningen højere, kan det gå ud over patienterne, som går glip af resultaterne af ny forskning, og det kan erodere det grundlag, vores styrkeposition står på.
Hold vedvarende fokus på uddannelse
Sundhedsforskning i verdensklasse kræver ud over investeringer i fri grundforskning også vedvarende fokus uddannelser og efteruddannelser, der kan understøtte udviklingen i life science.
Medarbejderne er råstoffet i dansk life science, og uddannelse skaber den kvalificerede arbejdsstyrke, der driver forskningen frem og skaber innovation, nye arbejdsmetoder, nye behandlingsformer og ny teknologi.
Derfor en opfordring til politikerne, når det offentlige forskningsbudget skal forhandles i efteråret:
Husk sundhedsforskningen. Den er livsnerven for en stærk life science-branche.
Vi bør ikke investere mindre, men langt mere, så de kreative idéer får plads til at udfolde sig til gavn for samfundsøkonomien.