Patientforeninger: Neurologiske patienter kræver stærkere indsats i ny sundhedsaftale

I debatten om den kommende sundhedsreform er der meget fokus på de store kroniske sygdomme som diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Og det er forståeligt. Disse sygdomme rammer bredt og kræver omfattende sundhedsindsatser.

Men mens reformen sigter mod at styrke indsatsen for disse grupper, risikerer vi samtidig at svigte nogle af de mest sårbare patienter i vores samfund – dem, der lever med komplekse neurologiske sygdomme som sklerose, epilepsi og parkinson. 

Over 100.000 danskere lever i dag med disse sygdomme, og mange flere er pårørende til dem.

Patienter ofte står over for ufuldstændig eller mangelfuld behandling, hvilket både forværrer deres sygdomsforløb og øger presset på et i forvejen overbelastet sundhedsvæsen.

Klaus Høm, Astrid Blom og Per Olesen
Direktører, Scleroseforeningen, Parkinsonforeningen og Dansk Epilepsiforening 

For denne gruppe er en specialiseret indsats altafgørende, ikke mindst når de skal have hjælp tæt på hjemmet. Men i dag er den nødvendige viden og ekspertise langt fra altid til stede i de kommunale sundhedstilbud eller i almen praksis.

Det betyder, at patienter ofte står over for ufuldstændig eller mangelfuld behandling, hvilket både forværrer deres sygdomsforløb og øger presset på et i forvejen overbelastet sundhedsvæsen. 

Vi har allerede ekspertisen  

På de specialiserede paragraf 79-hospitaler behandles patienter med sklerose, epilepsi og parkinson med stor succes.

Men denne viden skal spredes bredere ud, så den også kan komme til gavn i kommunerne og i de nære sundhedstilbud, der bliver en central del af den nye sundhedsstruktur.

Hvis vi undlader at bygge videre på den viden, som allerede findes, og undlader at sikre en målrettet opkvalificering af sundhedsmedarbejdere, risikerer vi både menneskelige og økonomiske tab.

Når man taler om rehabilitering/forebyggelse og behandling tættere på borgerne, som reformen lægger op til, er det nødvendigt at forstå, at denne vision kun kan blive til virkelighed for mennesker med komplekse neurologiske sygdomme, hvis der investeres i at styrke de faglige kompetencer blandt de sundhedsprofessionelle, der skal tage hånd om dem i det daglige.

Det gælder både SOSU-assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og andre faggrupper, der arbejder i kommunerne, på plejehjem og i det daglige møde med borgerne. 

Samarbejde med det nære sundhedsvæsen  

Det vil derfor være helt oplagt at skabe et tættere samarbejde mellem de velfungerende ikke-kommercielle paragraf 79 hospitaler og det nære sundhedsvæsen, der kan sikre en løbende efteruddannelse af sundhedsmedarbejdere inden for sklerose, epilepsi og parkinson-området.

På den måde kan vi forebygge unødvendige hospitalsindlæggelser, mindske sygdomsforværring og forbedre livskvaliteten for både patienter og deres pårørende.