Anbragte: Prioriter udsatte børn og unges skolegang i den gradvise åbning
DEBAT: Vi skal hurtigt genskabe en normalitet for børn og unge i skolefaglige udsatte positioner, fordi de lider det største tab ved ikke at gå i skole, mener De Anbragtes Vilkår.
Af David Adrian Pedersen
Bestyrelsesformand, De Anbragtes Vilkår
Vi er gået ind i nedlukningens tredje uge og ser frem mod minimum 14 dage mere i en alternativ hverdag.
Presset begynder at melde sig i de danske hjem, og der arbejdes på at opretholde en hverdag med plads til både børn og voksne.
Presset vil også naturligt melde sig i anbringelseshjemmene – både i plejefamilier og på døgntilbud. Det kan selvfølgelig udfordre den generelle trivsel, men især børnene og de unges skolegang er udsat i denne tid.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
En udfordring, der vil forstærkes for den andel af børn, der normalt ikke trives i skolen. Hvis skolegang til dagligt er en pinsel, kan den blive nedprioriteret i anbringelseshjemmet af hensyn til at få hverdagen til at hænge sammen i et i forvejen presset fællesskab under samme tag.
Anbragtes skolegang er vigtig
Netop skolegang er en særlig vigtig prioritet for anbragte børn, som er sårbar overfor en tid som denne. Vi ved, at anbragte børn og unge har svære vilkår for at være på samme sted i læringen som deres jævnaldrende. Ikke fordi de er mindre begavede, tværtimod, men fordi deres historie i skolen har haft svære vilkår.
En potentiel skolepause på op til en måned vil altså være et ekstra svært vilkår oveni et i forvejen presset skoleforløb.
David Adrian Pedersen
Bestyrelsesformand, De Anbragtes Vilkår
Blandt andet har anbragte børn haft tre gange så mange skoleskift end andre unge og været ude for ufrivillige skolepauser samt flere andre vilkår.
Derfor er anbragte børn sårbare for at komme yderligere bagud i forbindelse med hjemmeskole. En potentiel skolepause på op til en måned vil altså være et ekstra svært vilkår oveni et i forvejen presset skoleforløb.
En pause, der også kan gøre det sårbart at komme tilbage i skolen igen, hvor læringstabet i forhold til resten af klassen kan gå ud over trivslen og dermed få yderligere langstrakte konsekvenser.
Endelig er skolegang også en vigtig faktor til at normalisere en unormal hverdag under en speciel tid som nu og er derfor i sig selv også er afgørende for børnenes trivsel.
Nye tal fra kommuner er nedslående
Kommunernes Landsforening (KL) er netop udkommet med nøgletal for marts på området for anbragte unges afslutning af folkeskolen, og statistikken er fortsat nedslående.
"Omkring halvdelen af anbragte i plejefamilier tager afgangsprøven i 9. klasse, og hver tiende anbragte på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted tager afgangsprøven i 9. klasse," skriver KL.
Tiden op til påske bliver derfor vigtig i forhold til at sørge for, at alle børn er med, så ikke gabet og motivationen for læring i hjemmet bliver uoverkommeligt.
Derudover ønsker vi at skabe en opmærksomhed på at etablere skolegang for børn og unge i udsatte positioner bliver en prioritet i den gradvise åbning af landet, sådan at de netop kan se frem mod en mere almindelig hverdag som nogle af de første i en samlet prioritering.
Lukkede dagbehandlingstilbud skal genåbnes hurtigt
Konkret foreslår vi følgende, hvis den forsatte prognose holder og den gradvise åbning bliver en realitet:
Alle dagbehandlingstilbud og interne skoler på døgninstitutioner og opholdssteder, der er lukket, bør genåbnes som det første ved en gradvis åbning og gerne også før, så der kan tilbydes skolegang de næste 14 dage.
At alle anbragte børn og unge får mulighed at komme tilbage i skole, allerede tirsdag den 14. april om ikke andet på deltid. Indtil da bliver det vigtigt at udbrede enkeltes kommuners løsninger på anbragtes skolegang, så det bliver landsdækkende.
Nødpasning og nødskolemulighederne i en kommune er også et tilbud til anbragte børn og unge. Vi anbefaler, at der bliver gjort en særlig indsats, så alle, både plejefamilier og døgntilbud uden eget skoletilbud, ved, at de også kan bruge nødberedskabet.
Kommunal kontakt til alle anbringelseshjem skal sikres
I mange kommuner er sagsbehandlere/familieplejekonsulenter/PPR i daglig kontakt med anbringelseshjemmet samt barnet og følger op på, hvordan det blandt andet går med skolegangen.
Hvis det er udfordrende, bygges der bro til skolen og findes gode løsninger den vej. Nogle steder har børn fået få en-til-en-hjælp, andre steder er PPR-rådgivning åben for alle.
Flere kommuner har stor succes med at sende lærere ud på døgntilbud, der ikke har interne skoler tilknyttet, eller ved at oprette særlig online undervisning. Her hjælper de enten med støtte individuelt eller til fællesskabet med at få en skolerutine i gang og konkrete faglige udfordringer.
Andre kommuner har sendt pædagoger ud til plejefamilier for at give en hjælpende hånd i en tid med mange krav til et sammensat familieliv.
Uanset hvordan den etableres, anbefaler vi, at det sikres, at der er kommunal kontakt til alle anbringelseshjem, og at de ved præcis, hvilken hjælp de kan få, for at skabe en god skolerutine for børnene de næste 14 dage frem mod en forhåbentlig gradvis normaliseret hverdag.
Børnene lider det største tab
At skabe en tilstrækkelig skolestøtte har også den yderligere gevinst, at det bidrager positivt til, at presset på anbringelseshjemmet ikke bliver for stort i en lang nedlukningsperiode.
Kontinuerlige konflikter og en presset periode både for voksne, unge og børn kan belaste en god relation i en sådan grad, at det i værste fald kunne resultere i et skift i anbringelseshjem.
Vi står i en unormal situation. Ingen har prøvet at håndtere det før. Derfor håber vi med nærværende indlæg at styrke en fælles opmærksomhed på så hurtigt som muligt at genskabe en normalitet for børn og unge i skolefaglige udsatte positioner, fordi det er de børn og unge i vores samfund, der lider det største tab på både kort og langt sigt ved ikke at gå i skole.