Vigtige klimadata fjernes fra eksperternes bord: Det svækker tallenes troværdighed, advarer professor
Nye klimatal fra Københavns Universitet har genantændt debatten om en CO2-afgift på landbruget. Men det er sidste gang, data vil blive indsamlet af uafhængige eksperter, fordi regeringen har besluttet at give opgaven til Miljøstyrelsen. Det svækker tallenes troværdighed i en politisk følsom debat, siger professor.
Frida Flinch
JournalistDet er data, der med ét kan rykke Danmark markant tættere på eller længere væk fra klimamålene.
Data, som i disse dage vækker opsigt og fornyet debat om, hvor meget landbruget skal levere for at nå målet.
Data af den type, som kan have afgørende indflydelse i politiske forhandlinger og for politiske tiltag.
Vi taler om indsamlingen af data til Danmarks Skovstatistik, som bliver brugt til at regne ud, hvor meget CO2 de danske skove optager.
Fremover vil den opgave ikke længere ligge hos Københavns Universitet, men hos regeringens egne embedsmænd i Miljøstyrelsen. Det meldte styrelsen ud i december.
Men den aktuelle debat viser, hvorfor det er en dårlig ide. Det vurderer Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og ekspert i forskningsfrihed.
Han mener, det vil svække tallenes troværdighed, at opgaven flyttes.
"Man kan ikke være sikker på, at det er uafhængige tal, man får, når det er en styrelse, der laver det. De er i den sidste ende under ministerens instruktionsbeføjelser. Det sikrer jo altså ikke uafhængighed," siger han.
Han understreger, at det ikke behøver at være tilfældet ved rutinemæssige undersøgelser, som ikke nødvendigvis kræver forskningskompetencer.
"Men altså med det her, som man kan se, er politisk følsomt, er det ekstra vigtigt, at det er objektive og troværdige tal, man får frem," siger Heine Andersen.
Miljøstyrelsen forklarer
Til Altinget skriver Miljøstyrelsen, at styrelsen hjemtager "den generelle skovovervågning og skovstatistik" på grund af et øget behov for at digitalisere statistikken og "målrette statistikken mod rapporteringsforpligtelser".
At datasamlingen nu skifter hænder, blev meldt ud af Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse i december.
Som begrundelse lød det, at styrelsen vil øge digitaliseringen på området med blandt andet satellitdata og mønstergenkendelse.
Hvis chefen beder om at få tallene til at se pænere ud, så er de forpligtet til at gøre det som embedsmænd.
Heine Andersen
Professor emeritus på Københavns Universitet
Lander oven i grøn trepart
De nyeste tal for skovenes optag af CO2 kom frem torsdag og rykker i sig selv Danmark 1,7 millioner ton CO2 tættere på klimamålet i 2030 i forhold til den seneste fremskrivning.
Tallene lander lige oven i den grønne trepart, der skal forhandle om en CO2-afgift på landbruget. Og de har derfor vakt debat om, hvorvidt landbruget kan slippe billigere, når nu skovene hjælper os et stykke vej mod målet.
De nyeste skovtal kommer fra Københavns Universitet, men det blev altså sidste gang, før opgaven overgår til regeringen.
Underlagt chefen
Professor emeritus Heine Andersen uddyber, hvorfor skiftet kan være et problem:
"Dem, der har med tallene at gøre i styrelsen, er embedsmænd, og de er underlagt at gøre, hvad chefen siger, de skal. Hvis chefen beder om at få tallene til at se pænere ud, så er de forpligtet til at gøre det som embedsmænd. Hvis forskere bliver bedt om det, så er de forpligtet til at sige rend og hop. De er eksperter og bestemmer selv, hvad der skal stå".
Han mener, at det rent principielt er "mere betryggende", hvis den form for opgaver bliver udført af forskere.
Borgerne skal kunne stole på det
En af personerne bag de nye tal er Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Men fra nu af er det ikke længere hans opgave at indsamle data om skovene. Den beslutning er han uforstående over for.
"Det er vigtigt at have armslængde mellem det politiske system og indsamlingen og analysen af eksempelvis miljødata. På den måde har vi en mulighed for at holde vores politikere op mod den virkelighed, som er beskrevet af nogle, der er uafhængige," siger han.
“Borgerne skal kunne stole på de opgørelser, der danner grundlag for politik. Derfor synes jeg, at det er en dårlig ide at flytte indsamlingen af de her data fra et uafhængigt universitet til det politiske system som Miljøstyrelsen er en del af," slutter han.
Udover at han synes, at skiftet kommer til at give armslængde-problemer, frygter han også for kvaliteten, når Miljøstyrelsen overtager, samt hvordan man nu vil sammenligne opgørelserne over tid.
Det har han talt mere om med Information, som du kan læse her.
Styrelse: Vi vil sikre armslængde
Altinget har bedt Miljøstyrelsen svare på kritikken om, at opgaven flyttes til regeringens eget bord.
I sit svar understreger styrelsen, at den blandt andet er sat i verden for at overvåge sit område, og at den fortsat vil samarbejde med Københavns Universitet.
Styrelsen skriver:
"Miljøstyrelsen er en forvaltnings- og overvågningsstyrelse og styrelsen kommer til at samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet, om den generelle skovovervågning og skovstatistikken, blandt andet for at sikre armslængde og kvalitet i overvågningen, herunder håndtering af kontinuitet i data, ligesom styrelsen gør på andre fagområder."