AOF: Styrk folkesundheden gennem folkeoplysning

Af John Meinert Jacobsen
Direktør i AOF Danmark

Stress, angst, depression og andre psykiske lidelser rammer flere danskere end tidligere.

Ifølge WHO vil stress og depression være en af de største sygdomsfaktorer i de vestlige lande i 2020.

700.000 – 800.000 danskere har allerede i løbet af et år problemer med den mentale sundhed. Det er alarmerende.

Flere rapporter og statistikker behandler problemet, men der er delte meninger om, hvad baggrunden er for den dårlige trivsel. De politiske intentioner, ambitioner og reformer har gode elementer, men har ikke haft succes. Måske er det, fordi man har glemt at indtænke folkeoplysningen?

Fremmer livskvalitet
AOF har i mange år hjulpet danskerne til en bedre og sundere livsstil. Vores aftenskoler lærer borgerne at lave sund mad, dyrke motion og stoppe med at ryge.

Hvorfor er det egentlig, at folkeoplysningen som den mest oplagte aktør er blevet politisk og smagsmæssigt glemt i denne vigtige sag?

John Meinert Jacobsen
Direktør i AOF Danmark

Vi fungerer allerede som kommunale opgaveløsere på sundhedsområdet gennem vores udbud af blandt andet bevægelseshold for hjertepatienter, kræftpatienter, KOL-patienter, gigtpatienter og motionshold for overvægtige.

Aftenskolerne har eksempelvis også haft succes med konceptet ”Aftenskole på recept”, som gennem motion og sociale fællesskaber løfter livskvaliteten.

Mere end 250.000 danskere deltager i fag inden for sundhed og bevægelse, som har udviklet sig til aftenskolernes største og mest populære fagområde.

Ifølge rapporten ”Mental sundhed og øget trivsel – Aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg kommune” udarbejdet af Videncenter for Folkeoplysning er det hele 81 procent af deltagerne, der mener, at aftenskolerne fremmer deres livskvalitet. 66 procent mener, at aftenskolerne bidrager til deltagernes mentale sundhed.  

Vi fremmer derfor ikke kun den fysiske sundhed gennem motion og bevægelse, men også den mentale sundhed gennem folkeoplysende aktiviteter. Vi appellerer til de danskere, som ikke kan se sig selv i en idrætsforening eller i et fitnesscenter, men som har brug for et fællesskab, hvor de oplever ligeværdighed og mulighed for at være sig selv.

Dette dokumenteres i rapporten ”Aftenskolerne og psykisk sårbare” udarbejdet af Videncenter for Folkeoplysning. Et andet studie i livskvalitet konkluderer, at det der kan sikre den bedste livskvalitet, er nære og dybe relationer.

Aftenskolerne bløder
Når der er opstår et samfundsproblem, så nedsættes der er ekspertudvalg, råd eller advisory board, som det så smart hedder i dag.

Derefter udvælges en række personer, der sætter sig i rundkreds – og påbegynder ressourcekrævende processer, der typisk munder ud i et par pilotprojekter udvalgte steder, som man ikke ved, om der er penge til efterfølgende. Og så er der gået et par år.

Det er der ikke tid til mere, for vi har et akut samfundsproblem med folkesundheden. Hvorfor undersøger man ikke, hvilke tiltag der allerede virker, og hvilke foreninger, der allerede kan løse opgaven?

Det forebyggende arbejde er forankret i kommunerne, som desværre har en presset økonomi. Skal man prioritere daginstitutioner, ældreområdet eller danskernes livskvalitet?

Fra 2002 til 2017 er den kommunale støtte til aftenskolerne faldet med 47,8 procent. Aftenskolerne bløder.

Danskerne har problemer med den mentale sundhed. Aftenskolerne kan hjælpe. Hvorfor er det egentlig, at folkeoplysningen som den mest oplagte aktør er blevet politisk og smagsmæssigt glemt i denne vigtige sag?