Apoteksreform og psykiatrilov vil dominere lovgivningsarbejdet

ANALYSE: Regeringens reform af apotekssektoren og en stramning af psykiatrilovens tvangsbestemmelser bliver de helt dominerende lovforslag i det nye folketingsår. Se en vurdering af de nye lovforslags vej gennem lovmøllen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder sin åbningstale. 
Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder sin åbningstale. Foto: Folketinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvor meget kan man lade apotekerne konkurrere internt, uden at man tømmer Udkantsdanmark for apoteker?

Hvordan strammes reglerne for brugen af tvang i psykiatrien, så både patientforeninger og psykiatere mener, at det er en forbedring?

Det er et par af kernespørgsmålene i de to mest markante lovforslag, som regeringen har lagt frem på sundhedsminister Nick Hækkerups (S) område.

Dokumentation

Sådan beskrives lovforslagene i regeringens lovkatalog 

1) Ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin) (Okt I)

Lovforslaget indebærer, at der indføres et sæt nye rettigheder for personer, der ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling. Det gælder en lægesamtale senest tre dage efter, at personen har henvendt sig til kommunen, lægelig stofmisbrugsbehandling inden for 14 dage samt frit valg af behandlingstilbud. Denne del af forslaget følger op på satspuljeaftalen for 2014. Forslaget indeholder endvidere et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for kommunal dækning af udgifter til befordring til og fra behandlingsstedet af personer, som er i stofmisbrugsforhandling med lægeordineret heroin.

2) Forslag til Lov om ændring af apotekerloven (Friere adgang til oprettelse m.v. af apoteksfilialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg, ændret procedure for Sundhedsstyrelsens meddelelse af apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af sygehusapotekere, ophævelse af apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for en modernisering af apotekersektoren. Med lovforslaget etableres bl.a. en friere adgang til at oprette apoteksenheder som supplement til et apotek, mens det fortsat vil være Sundhedsstyrelsen, som meddeler apotekerbevilling til egnede farmaceuter, og som fastlægger behovet for apoteker.

3) Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Revision af psykiatriloven m.v.) (Nov I)

Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om at indføre en ny formålsbestemmelse samt et forslag om at skærpe kriterierne for anvendelse af tvangsbehandling og tvangsfiksering i psykiatrien. Forslaget indeholder også en revision af reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning og oppegående tvangsfiksering.

4) Ændring af sundhedsloven (Hjælperordninger til personer med respirationsinsufficiens) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at skabe et bedre grundlag for regionsrådets og kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger til personer, som får hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven, med henblik på at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og behandling af høj kvalitet. Endvidere forenkles regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes administration af de fælles ordninger.

5) Ændring af lægemiddelloven og vævsloven (Lægemiddelovervågning m.v.) (Jan I)

Lovforslaget fremsættes bl.a. med henblik på implementering af dele af direktivet om lægemiddelovervågning. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om præcisering af bestemmelser, der implementerer vævsdirektivet, samt et forslag om præcisering af hjemlen til at fastsætte regler for lægemiddelvirksomheders betaling for Sundhedsstyrelsens løbende virksomhedskontrol, bivirkningsovervågning, laboratoriekontrol m.v.

6) Lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme (Præcisering af delegation til aftaleindgåelse under det udvidede fri sygehusvalg, præcisering af befordringsordninger, krav om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens påbud, og betegnelsen ”embedslæger” udgår som led i en tydeliggørelse af Sundhedsstyrelsens opgaver) (Jan II)

Lovforslaget indeholder en række præciseringer i sundhedsloven. Det gælder bl.a. en præcisering af regionernes mulighed for at delegere kompetence til aftaleindgåelse under det udvidede frie sygehusvalg til Danske Regioner. Endvidere indeholder lovforslaget en bemyndigelse til Sundhedsstyrelsen om at fastsætte regler om, at offentlige og private sygehuse m.v., der modtager påbud, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til det pågældende behandlingssted, skal offentliggøre påbuddet. Endelig udgår betegnelsen ”embeds- læger” med henblik på tydeliggørelse af Sundhedsstyrelsens opgaver.

7) Ændring af lov om røgfri miljøer (Udskydelse af revisionsbestemmelse) (Jan II)

Det fremgår af loven, at den skal revideres i Folketingsåret 2014-2015. Den seneste revision fandt sted i 2012, og det vurderes at være for tidligt at påbegynde en ny revision af loven. Det foreslås derfor, at revisionen udskydes til folketingssamlingen 2016/17.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024