Bivirkninger ved p-piller skal oplyses

Spørgsmål: Hvad er ministerens kommentar til, at to ud af tre læger undlader at oplyse om alvorlige bivirkninger ved p-piller, og agter ministeren at gøre noget i sagen?

Svar fra ministeren: I begrundelsen for spørgsmålet henvises til artikel i Politiken den 26. november 2004, hvori det oplyses, at to ud af tre læger undlader at oplyse om alvorlige bivirkninger ved p-piller. Spørger ønsker i den anledning at vide, om jeg finder sådan forsømmelse rimelig.

Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

"Sundhedsstyrelsen lægger til grund, at den undersøgelse, der henvises til i den omtalte avisartikel, er den undersøgelse , der er publiceret i Social Science and Medicine nr. 59, oktober 2004. Artiklen omhandler en rundspørge blandt 279 danske praktiserende læger, som blev bedt om at tage stilling til, om de ville informere patienterne om forskellige nærmere opregnede bivirkninger.

Undersøgelsen omhandler information om bivirkninger mere bredt, og er ikke kun begrænset til at vedrøre alvorlige bivirkninger ved brug af p-piller. Disse indgår imidlertid i undersøgelsen, og af resultaterne fremgår, at 40% af de adspurgte læger altid uopfordret ville informere patienterne om risikoen for bivirkninger i form af blodpropper.

16 % af lægerne ville ofte informere herom, mens 44% sjældent eller aldrig ville. For så vidt angår bivirkninger i form af uregelmæssig blødning fra livmoderen ville 71% uopfordret informere herom, 22% ville informere herom, mens 7% sjældent eller aldrig ville informere herom.

Der er således ikke belæg i henhold til denne undersøgelse for at antage, at to ud af tre læger undlader at oplyse om alvorlige bivirkninger ved p- piller."

Herudover henholder Sundhedsstyrelsen til sin tidligere udtalelse om lægers pligt til at oplyse om bivirkninger, som jeg har gengivet i min besvarelse af 29. november d.å. af spørgsmål nr. S 292. Som det bl.a. fremgår heraf, skal information til den enkelte patient gives "med udgangspunkt i patientens perspektiv og ikke ud fra en lægelig standard.

Der er tale om en patientstandard, hvor informationspligten tager udgangspunkt i, hvilken information den enkelte skal have for at mene sig tilstrækkeligt informeret med henblik på at give samtykke til undersøgelse, behandling mv."

For så vidt angår information om p-piller, må det antages, at den enkelte patients behov for information vil afhænge af, om denne præventionsform ordineres for første gang, eller om patienten har anvendt det ordinerede lægemiddel gennem en længere periode. På baggrund af ovenstående finder jeg ikke aktuelt anledning til at iværksætte initiativer på dette område