Boligpolitik skal få sundhed tættere på borgerne 

Før sundhedshuset blev opført var der ikke en praktiserende læge i området, nu er der blandt andet hele seks lægeklinikker. 

Og det har været en kæmpe succes, som også har bidraget til, at boligområdet er blevet en integreret del af Aalborg by, hvor sundhedstilbuddene i sundhedshuset benyttes af borgere både i og udenfor boligområdet.

Det skal resten af Danmark lære af.

For i takt med, at vi bliver ældre og får flere sundhedsudfordringer, inklusiv flere kroniske lidelser, og i stigende grad bor alene og får sværere ved at tage langt hen til et sundhedstilbud, bliver nærhed i sundhed endnu vigtigere.  

I boligområdet Axelborg i Horsens er man i færd med at tackle denne udfordring i forbindelse med, at der nu igangsættes en stor renovering.

Nogle af de traditionelle familieboliger omdannes til bofællesskaber, så de ældre borgere i boligområdet får tidssvarende boligforhold med god tilgængelighed, der også forebygger ensomhed. 

Fælles for disse projekter er, at de ikke kan gennemføres, før der laves en boligaftale i Folketinget, der sætter rammerne for Landsbyggefondens renoveringer og sundhedsinvesteringer.

Bent Madsen
Administrerende direktør, Danmarks Almene Boliger

Samtidig opdateres det eksisterende fælleshus med en række klinikker og dermed nære sundhedsfaciliteter, som både skal bruges af borgerne i boligområdet og i de omkringliggende kvarterer. 

Dermed får de ældre tryghed for behandlingsmulighed nær deres bolig, som kan forebygge unødige indlæggelser, der er strabadserende og måske direkte risikofyldte for nogle ældre grundet smitterisiko.

Det er godt for borgerne, men samfundsøkonomisk er det således også en god ide. 

Lige nu er der mange andre eksempler, hvor kommuner og boligorganisationer helt konkret samarbejder om at få etableret lokale sundhedsfaciliteter og tilpasse boligmassen de kommende demografiske behov.

Det gælder for eksempel i Varde, Grindsted, Fredericia, Holstebro for blot at nævne nogle få, hvor der er helt konkrete projekter, der står klar til at blive realiseret.  

Men … og der er et stort og vigtigt MEN … fælles for disse projekter er, at de ikke kan gennemføres, før der laves en boligaftale i Folketinget, der sætter rammerne for Landsbyggefondens renoveringer og sundhedsinvesteringer.

Pengene i Landsbyggefonden indbetaler beboerne selv i den almene sektor – hverken stat eller kommuner bidrager – men det kræver en folketingsbeslutning at aktivere midlerne. 

Det er her den ny sundhedspolitik hænger afgørende sammen med boligpolitikken.

Forhandlingerne om en boligaftale kan starte i oktober og afsluttes i november.

Sådan et forløb er set før, og det har den fordel, at der i løbet af 2025 kan udarbejdes konkrete projekter i mange af landets kommuner, som også kan være en inspiration i et kommende kommunalvalg.

En aktiv boligpolitik inkluderer også sundhedsrenoveringer.

Det vil være et stærkt supplement til regeringens sundhedsudspil, hvor der er afsat 3,5 milliarder kroner til forskellige lokale sundhedsfaciliteter.

Dermed kan den nære sundhed yderligere styrkes omkring boligområder med mange ældre og dem med kroniske lidelser.

Der er over 7.500 almene boligafdelinger over hele landet. Så alle forudsætninger er til stede for, at sundheden kan komme langt tættere på de syge.