Brud på lang tradition: To chefer i Forsvarets Sanitetstjeneste
Fremover skal der sidde to chefer i Forsvarets Sanitetstjeneste i stedet for én. Det skal styrke det sanitetsfaglige område.
Xenia Heiberg Heurlin
RedaktionsassistentForsvaret har udnævnt to nye chefer for Forsvarets Sanitetstjeneste. Dermed skal den øverste ledelse i tjenesten som noget nyt deles af to personer. De nye på posten er brigadegeneral Jesper Momme og generallæge Susanne Bach Lausten.
Det skriver Forsvaret på deres hjemmeside.
I Forsvarets Sanitetstjeneste er der lang tradition for, at generallægen er både administrator og sundhedsfaglig rådgiver. Det nye arrangement med to chefer skal styrke det sanitetsfaglige område, skriver Forsvaret.