Byen tænkte tankerne - landet udførte dem

Den københavnske elite tænkte tankerne, skrev programmet og overlod det så til de mange tilhængere og folketingsgruppen fra landet uden for København at realisere det.

Kristian Hvidt, historiker

Udsigt og indsigt
»Politik er mennesker, meninger og magt,« sagde den gamle kyniker Edvard Brandes. Det Radikale Venstres historie består ligesom de andre partiers af en masse medborgere, der har slået sig sammen i lige dele engageret idealisme og egoistisk stræben efter indflydelse. I demokratiets navn har de vedtaget at slås for meningerne og magten efter nogle enkle regler. Den vigtigste er flertallets absolutte ret til magt. Derfor er det også rigtigt, når en anden kyniker fra Brandes’ tid, Vilhelm Lassen, kunne sige: »Der gives kun en slags politik, og det er partipolitik. Alt andet er vrøvl.« Men flertal er ikke en absolut størrelse. Ét parti kan efter gældende valglov næppe opnå flertal. Flere partier, der ikke behøver at have fælles meninger, må slå sig sammen og danne flertallet. Det Radikale Venstres historie handler om det lille parti, som har forstået at operere med dette flertalsbegreb og placere sig lige på den fundamentale skillelinje i Danmark: bønder mod borgere, liberalister mod socialister, Venstre over for Socialdemokratiet.

Historiker, dr.phil. Kristian Hvidt i maj 2005 ved De Radikales 100 års dag (foto: Altinget)

Et parti er ikke bare et vigtigt begreb i politik. Det er et levende væsen med et myldrende indre liv og forgreninger ud i amter og sogne, meget foranderligt over tid. Ligesom andre væsener består det af to dele, en sjæl og en krop, ideerne og organisationen. Af de forrige kapitler kan man læse om partiets udvikling gennem hundrede år og måske få indtryk af et temmelig kontinuerligt, uforanderligt forløb. Det er gået op af bakke og ned ad bakke, og vejen har snoet sig gennem et Danmark i utrolig udvikling og forandring. Bemandingen på kuskesædet har været forskellig, men sjælen, dvs. grundideerne og tankegangen i partiet, er alligevel ikke præget af alderen, selv om de første programmer er opfyldt og nu skrives med andre ord. Og partiorganisationen er forbavsende uforandret siden 1905.

I filosofi bruger man sindbilledet, at det samme menneske ikke bader to gange i den samme flod. Vandet, dvs. samfundet, forandrer sig uophørligt. Og man kan roligt sige, at det parti, der bader sig i samfundsstrømmen, ændrer sig undervejs. Ved hvert af de 42 folketingsvalg, der har været afholdt siden 1905, regner man med 4060 procent fornyelse både af vælgerne og af de valgte. I det lys er dette indtryk af kontinuitet forbavsende.