Chef i Sundhedsdatastyrelsen efter corona: Den digitale acceleration kan vende sundhedsvæsenet på hovedet
Pandemien krævede radikal selvbetjening i sundhedsvæsenet. Og det forudsatte en helt ny digital infrastruktur i enorm skala. Sundhedsdatastyrelsens chef ser en ny fremtid tegne sig.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/244650/81743.jpg)
![Chris Lehmann](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5270-chris-lehmann-2-48.jpg)
Chris Lehmann
RedaktørDen digitale acceleration, sundhedsvæsenet har taget under corona-krisen, kan ende med at vende det hele på hovedet.
Selvom det har været til forhandling i årtier, er det normalt systemet, der har serveretten i de fleste interaktioner med sundhedsvæsenet - ikke borgeren. Lægen eller hospitalet indkalder borgerne, vurderer hvilke undersøgelser der skal til og fortolker resultaterne. Vi kommer maksimalt med på råd.
I corona-pandemien er det anderledes. Book selv tid, hvis du har brug for en coronatest. Mød op i et center nær dig, når det passer. Tryk på skærmen, hvis du vil vaccineres med en af de nye, banebrydende vacciner.