Corydon: Vi skal løfte foden fra speederen

ØKONOMIFORHANDLINGER: Finansminister Bjarne Corydon (S) bebuder, at regionerne i årene fremover må regne med færre penge til anlæg, fordi dansk økonomi er i bedring. Regionerne har ellers flere penge til anlæg som et af ønskerne til økonomiforhandlingerne. 

Formanden og næstformanden i Danske Regioner, Bent Hansen (S) og Carl Holst (V), var tirsdag indkaldt til det første forhandlingsmøde i Finansministeriet om næste års økonomi i regionerne. (Søren Bidstrup/Scanpix)
Formanden og næstformanden i Danske Regioner, Bent Hansen (S) og Carl Holst (V), var tirsdag indkaldt til det første forhandlingsmøde i Finansministeriet om næste års økonomi i regionerne. (Søren Bidstrup/Scanpix)
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

”Vi skal have tilpasset de meget højere anlægsudgifter, vi har haft. Og de skal i en nedadgående retning.” Det var en af de meldinger, som Finansminister Bjarne Corydon kom med, minutterne inden han, tirsdag, trådte ind til det første forhandlingsmøde med Danske Regioner om næste års økonomi i regionerne.

Finansministeren lovede, at regeringen vil prioritere sundhedsvæsnet højt. Men han sagde samtidig, at bedringen af økonomien betyder, at regionerne fremadrettet må regne med færre penge til anlæg, som dækker over sygehusbyggeri og hospitalsudstyr.

”Anlægsprojekterne har vi brugt til at sparke gang i økonomien. Og det er lykkedes. Så hører det med til god økonomisk styring, at man så letter foden fra speederen,” sagde Bjarne Corydon. Han sagde dog ikke noget om, hvorvidt neddroslingen allerede vil ske i 2016 eller senere.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024