Dansk Sygeplejeråd: Psykiatriplan står ikke mål med udfordringerne

Af Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Med handlingsplanen for psykiatrien vil regeringen med egne ord ”sætte retningen for en moderne psykiatri, der kan stå mål med udfordringerne”.

En målsætning, vi bakker fuldt op om i Dansk Sygeplejeråd. Desværre kommer regeringen til at love mere, end den kan holde – planen står nemlig ikke mål med udfordringerne.

Og det er ikke, fordi planen mangler initiativer – dem er der hele 43 af.

De fleste gode og vigtige. De kommer bare ikke til at løse de altoverskyggende udfordringer i psykiatrien lige nu, nemlig den alvorlige personalemangel og den økonomiske udsultning af området.

Og deraf alt for lidt tid til kvalitet i plejen og behandlingen af patienterne.

Kære politikere, giv nu patienterne og de ansatte det, der er allermest brug for: et massivt og reelt løft, der bringer behandling af psykisk sygdom op på et niveau, der står mål med udfordringerne.

Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Opgaverne vokser
Lad mig illustrere udfordringerne med et par tal. Fra 2010 til 2017 er der kommet 28 procent flere patienter i voksenpsykiatrien og hele 53 procent i børne og ungepsykiatrien.

Til gengæld er omkostningerne i samme periode kun steget med cirka 12 procent. Antallet af patienter og opgaver i psykiatrien er altså vokset langt hurtigere end ressourcerne, og det er selvsagt noget, der kan mærkes hos både patienter og ansatte.

Enderne når simpelthen ikke sammen.

Det betyder, at patienter udskrives for hurtigt, og alt for mange må genindlægges. Det betyder mindre arbejdsglæde, når der ikke er tid til at levere den kvalitet, man gerne vil som professionel.

Og det betyder – værst af alt – at der er mennesker med psykisk sygdom, som ikke får den hjælp, de har brug for.

Nogle af de sygeplejersker, vi taler med, oplever blandt andet, at patienterne udskrives til uholdbare situationer med dårlige og mangelfulde udskrivningsaftaler. Andre udskrives til eget hjem uden at kunne tage ordentligt vare på sig selv, fordi der for eksempel mangler botilbud.

Der mangler tid og kompetencer
En anden vigtig anke mod regeringens udspil er, at der satses for lidt på medarbejderne. På deres arbejdsforhold, på at rekruttere nye kollegaer og på deres kompetenceudvikling.

De ansatte gør, hvad de kan, men mange sygeplejersker oplever, at de ikke har tid nok til den enkelte patient.

Det opleves meget frustrerende og utilfredsstillende, når man ved, at det tager tid at opbygge de relationer, som er en forudsætning for at kunne skabe udvikling og forandring i sygdommen.

Og det kræver ikke bare tid, men også at de rette kompetencer er til stede. I dag er det kun omkring 13 procent af sygeplejerskerne i den regionale psykiatri, der har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Det er for lidt.

Det ville være naturligt, at man i forlængelse af revisionen af specialuddannelsen også sætter krav om måltal for omfanget af sygeplejersker med specialuddannelsen.

Et passende mål for regionernes psykiatri kunne være, at hver anden sygeplejerske skal have en specialuddannelse i 2025.

Også ude i kommunerne er der brug for et kompetenceløft. Stort set alle sygeplejersker ansat på kommunale plejehjem eller i hjemmesygeplejen møder borgere med psykiske lidelser.

Alligevel har kun seks procent af dem en videreuddannelse, der er relevant for arbejdet med psykisk syge. Og næsten halvdelen må svare nej til, at de i deres arbejde med borgere med psykiske lidelser kan få akut hjælp fra særligt specialiseret personale.

Det er heller ikke godt nok.

Giv et reelt løft
Så kære politikere, giv nu patienterne og de ansatte det, der er allermest brug for: et massivt og reelt løft, der bringer behandling af psykisk sygdom op på et niveau, der står mål med udfordringerne.

Et niveau, som giver patienterne den bedst mulige chance for at vende tilbage til et godt hverdagsliv med alt, hvad det indebærer.

Og som betyder, at medarbejderne i psykiatrien kan være glade for og stolte af deres arbejde, fordi de har tid og mulighed for at gøre det bedste for patienterne.