Danske Patienter: 'Nærhospitaler' skaber falsk tryghed for borgerne

I udspillet Nærheden tilbage lancerede Socialdemokratiet op til folketingsvalget i 2019 begrebet nærhospitaler, som har til formål at sikre bedre kvalitet i sundhedsvæsenet via nærhed. 

Nærhospitaler skal kombinere kommunale og regionale tilbud, hvor det giver mening. Sundhedsstyrelsen har netop udarbejdet en skitse til et fagligt oplæg for nærhospitaler, som er fremsendt til Sundhedsministeriet onsdag 16. juni. 

Danske Patienter deler ambitionen om at binde kommunernes og regionernes sundhedstilbud tættere sammen i fælles virtuelle eller fysiske specialiserede sundhedshuse.

Kronisk syge og multisyge med fysiske og psykiske sygdomme oplever ofte komplekse forløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, og de og deres pårørende oplever ofte, at der mangler sammenhæng og klar ansvarsfordeling mellem kommuner, regioner og almen praksis.

Sammenhæng og nærhed
Derfor giver det god mening at afsøge muligheden for at etablere specialiserede sundhedshuse med fælles ledelse, fælles økonomi og fælles funktioner, der hvor hospitaler, kommuner og almen praksis har fælles patienter og fælles opgaver. 

Danske Patienter ser gerne, at man som led i en sundhedsreform etablerer nye typer af samarbejder, der skal sikre bedre kvalitet, sammenhæng og nærhed. Ukomplicerede diagnostiske funktioner kan flyttes "ud" i et specialiseret sundhedshus og dermed sikre større sammenhæng med kommunale sundhedsindsatser.

Som eksempel kan nævnes patienter, der skal have taget et røntgenbillede eller en blodprøve til brug for opfølgning eller videre udredning af sygdom og symptomer. Det kan også være blodprøvetagning, EKG (Ekkokardiografi) og ultralyd. 

Og prøvesvar og kontrolsamtaler kan varetages af det specialiserede sundhedshus – enten ved at specialisten har udgående funktion fra det regionale hospital og afholder konsultationer i sundhedshuset, eller ved at samtalen afholdes digitalt fra hjemmet eller i sundhedshuset. Det vil kræve, at der er læger, radiografer og sygeplejersker med relevante kompetencer tilknyttet sundhedshuset.

Kommunale rehabiliteringsindsatser vil omvendt kunne flyttes ”ind” i et specialiseret sundhedshus, og dermed sikre øget kvalitet i indsatserne for de patientgrupper, hvor den enkelte kommune ikke har tilstrækkelig kapacitet og kompetence til at løfte målrettede indsatser.

Det gælder eksempelvis rehabiliteringsindsatser for mindre patientgrupper, hvor der ikke er et specialiseret §79 hospital, som patienterne kan visiteres til, og hvor der typisk er et lille patientgrundlag i den enkelte kommune, hvilket ofte betyder, at der ikke er et målrettet tilbud af høj kvalitet. 

Når flere kommuner sammen løfter rehabiliteringsindsatser i et specialiseret sundhedshus, vil de kunne opbygge et tilstrækkeligt patientgrundlag og ekspertise til at foretage en rehabiliteringsindsats af højt fagligt niveau. 

Ingen garanti for kortere afstand 
Men hvorfor insisterer regeringen tilsyneladende på at kalde de nye institutioner for nærhospitaler, når det ikke er hospitaler, og når de ikke er garanti for nærhed? Et hospital er typisk en institution med akutfunktioner, sengepladser og operationskapacitet.

Med et nærhospital i baghaven kan det skabe en falsk tryghed for borgeren, som fejlagtigt kan få den opfattelse, at hjælpen er lige om hjørnet

Klaus Lunding og Morten Freil
Hhv. direktør og formand, Danske Patienter

I de oplæg til nærhospitaler, som Socialdemokratiet har spillet ud med, og i vores dialog med Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommunerne, har vi (heldigvis) ikke set, at man forventer sengekapacitet og akutfunktioner i nærhospitalerne. Og hvis der skal foretages operationer i et nærhospital, vil det alene være på niveau med det der i dag foregår i speciallægepraksis.

Uden sengekapacitet, akutfunktioner og operationskapacitet er et nærhospital ikke et hospital. Navnet nærhospital leder tankerne hen på fortidens lokalsygehuse, og det skaber billeder af en afspecialisering, som ingen patienter ønsker. Og med et nærhospital i baghaven kan det skabe en falsk tryghed for borgeren, som fejlagtigt kan få den opfattelse, at hjælpen er lige om hjørnet, hvis man skulle være så uheldig, at man får en akut opstået sygdom, der kræver hurtig behandling.

Sundhedsstyrelsen har som konsekvens af regeringens tilsyneladende ufravigelige ønske om at fastholde begrebet "nærhospital", fundet det nødvendigt at overveje at redefinere styrelsens hidtidige definition af et hospital/sygehus, da der heri indgår det forhold, at et hospital/sygehus tilbyder indlæggelse, hvilket ikke er tilfældet med nærhospitaler. Vi er langt fra sikre på, at en ændring af Sundhedsstyrelsens definition vil ændre på borgernes forståelse af et hospital, og det vil derfor ikke ændre ved, at nærhospitaler vil skabe falsk tryghed i nærområder.

Skal fremtidens nærhospitaler sikre nærhed, så kræver det, at sundhedstilbuddene kommer tættere på borgerne. Men når nogle kommunale tilbud samles og rykkes ind i et fælles sundhedshus, så vil nogle borgere opleve, at de får længere afstand til sundhedstilbuddet.

Det giver god mening for de fleste borgere, fordi kvalitet i behandlingen trods alt vejer tungest. Og når kontroller og lettere diagnostik rykker væk fra hospitalerne og ind i nærhospitalerne, så vil de patienter, der i dag bor tæt ved et hospital i fremtiden opleve, at der bliver længere afstand til kontroller og diagnostiske undersøgelser.

Medmindre man vil etablere paralleltilbud på hospitaler og nærhospitaler, men det er (heldigvis) ikke med i de foreløbige tanker og planer, som vi er blevet forelagt.  

Den måde regeringen italesætter nærhospitaler skaber nogle kunstige billeder af, at regionerne er det fjerne og kommunerne er nære. Men regionerne og hospitalerne kan godt skabe nærhed via digitale løsninger og udgående funktioner, og kommunale tilbud kan godt være fjerne, hvis man bor i en lille kommune, der fornuftigt samarbejder om fælles rehabiliteringstilbud med andre kommuner. 

Ikke et nulsumsspil 
Regeringen har et stærkt ønske om at skabe nærhed i velfærdsydelser, og det er et sympatisk ønske, da nærhed og tilgængelighed er en prioritet for mange patienter og deres pårørende. Men det er vigtigt, at bestræbelserne på at sikre mere nærhed ikke sker på bekostning af den faglige kvalitet.

Lad os droppe navnet nærhospitaler, og lad os samarbejde om nogle fælles organisationsformer, der først og fremmest kan sikre kvalitet og sammenhæng for patienterne

Klaus Lunding og Morten Freil
Hhv. direktør og formand, Danske Patienter

Gentagne undersøgelser peger entydigt på, at det vigtigste for patienter i mødet med sundhedsvæsenet er, at den behandling man modtager, er af høj faglig kvalitet. Dernæst er sammenhæng og nærhed højt prioriteret. Men det er ikke i patienternes interesse at afveje kvalitet, sammenhæng og nærhed som et nulsumsspil, hvor ønsket om mere nærhed kan legitimere en afspecialisering og tab i kvalitet. 

Danske Patienter bakker op om Danske Regioners forslag om at kalde nærhospitaler for specialiserede sundhedshuse. Det er nemlig det de er, og de rummer potentiale for at skabe mere kvalitet og sammenhæng for patienter med komplekse forløb.

Men hvis de for alvor skal indfri potentialet, er der behov for drøftelser af, hvordan funktionerne afgrænses i forhold til de nuværende kommunale og regionale funktioner og sundhedsklynger, og det er nødvendigt at allokere fælles ressourcer ind i de specialiserede sundhedshuse, så det ikke bare bliver et bo- og driftsfællesskab med en række ydelser, der i praksis er ukoordinerede og derfor ikke skaber sammenhæng for patienterne.

Og der er behov for at tænke nyt og innovativt, så ”nærhospitaler” ikke (alene) ses som fysiske enheder, men i høj grad indtænker digitale murstensløse fællesskaber, hvor de relevante kompetencer er tilgængelige for borgeren – i eller tæt ved borgernes hjem – via telemedicinske løsninger, hjemmemonitorering/-behandling og videokonsultationer med rette specialistniveau. 

Danske Patienter ser frem til en åben og bred drøftelse af fælles kommunale og regionale indsatser i klyngesamarbejder omkring akuthospitalerne. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om nærhospitaler rummer mange gode forslag og perspektiver i forhold til fælles funktioner mellem regioner, kommuner og almen praksis.

Men lad os droppe navnet nærhospitaler, og lad os samarbejde om nogle fælles organisationsformer, der først og fremmest kan sikre kvalitet og sammenhæng for patienterne – og gerne tæt på borgerens hjem, uden at gå på kompromis med kvalitet.