Debat

Danske Regioner og FOA: Centralisering af akutberedskabet er en farlig sirenesang, som Folketinget ikke må lade sig forføre af

Vi har i dag et velfungerende landsdækkende akutberedskab. Derfor vil vi godt advare mod, at Folketinget lader sig forføre af en sirenesang om centralisering. Det er nemlig svært at se, hvad fordelene skulle være, skriver Mads Duedahl og Thomas Brücker.

En centralisering af akutberedskabet først og fremmest et usikkert eksperiment, hvor man risikerer at gøre danskernes livline til et Christiansborg-politisk slagsmål, skriver Mads Duedahl (V) og Thomas Brücker.
En centralisering af akutberedskabet først og fremmest et usikkert eksperiment, hvor man risikerer at gøre danskernes livline til et Christiansborg-politisk slagsmål, skriver Mads Duedahl (V) og Thomas Brücker.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mads Duedahl
Thomas Brücker
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Til juni barsler Sundhedsstrukturkommissionen med sin længe ventede rapport. Men allerede nu har Moderaterne formuleret en række forslag til at styrke koordineringen og sammenhængen på tværs.

Det er der mange relevante tanker i. Ikke mindst fortjener forslaget om et nationalt center for sundhedsinnovation stor ros.  

Men særligt ét af forslagene bør man være ekstremt varsom med. Nemlig forslaget om at centralisere vores akutberedskab. Altså den hurtige og ofte livsvigtige indsats, som ambulancer, lægebiler og akuthelikoptere står for, når vi er kommet alvorligt til skade eller ved akut sygdom.

Vi har i dag et velfungerende landsdækkende akutberedskab – også i international sammenhæng.

Mads Duedahl (V) og Thomas Brücker
Næstformand for Danske Regioner og sektorformand, FOA

Farlig sirenesang

Vi har i dag et velfungerende landsdækkende akutberedskab – også i international sammenhæng. Med dygtige ambulancebehandlere og paramedicinere, hurtige responstider og meget tilfredse patienter.

Hver dag kommer borgere i Danmark til skade eller bliver akut syge og har hurtigt brug for hjælp. Hvem, der yder hjælpen vil være afhængig af situationen og behovet. Akutberedskabet fungerer derfor bedst, når det – som i dag – er tæt integreret i det nære sundhedsvæsen og den regionale geografi.

I dag er regionerne godt på vej til at binde hele det akutte sundhedsvæsen sammen i én sammenhængende præhospital kæde, hvor borgere i hele landet har adgang til den specifikke hjælp, de har brug for.

Uanset om det handler om den alvorligt sårede patient, som skal flyves fra den jyske vestkyst til traumecenteret på Aarhus Universitetshospital, eller det er den ældre dehydrerede medborger, som viser sig bedst at kunne blive behandlet i eget hjem i et samarbejde med hjemmesygeplejen.

Læs også

Samtidig kan vi regionalt tage høje for lokale rekrutteringsmuligheder og den lokale demografi og geografi – for eksempel befolkningstæthed, infrastruktur, kørselsafstande og den regionale hospitalsstruktur. Alt sammen forhold, som kan være svære at få øje på, når man sidder på Slotsholmen flere hundrede kilometer væk.

Derfor vil vi godt advare mod, at Folketinget lader sig forføre af en sirenesang om at centralisere akutberedskabet. Vi har svært ved at se, hvad fordelene skulle være.

Meget mere end blå blink

Regionerne har allerede en række fælles landsdækkende løsninger – blandt andet en fælles elektronisk patientjournal, som bruges i alle landets ambulancer og fælles uddannelse af det sundhedspersonale, som besvarer borgernes opkald til 112.

Der er da heller ingen grund til at tro, at responstiderne skulle blive endnu bedre af at blive statsliggjort.

Mads Duedahl (V) og Thomas Brücker
Næstformand for Danske Regioner og sektorformand, FOA

Og der er da heller ingen grund til at tro, at responstiderne skulle blive endnu bedre af at blive statsliggjort.

Regionerne har meget små forskelle i responstiderne, og de forskelle der er, handler først og fremmest om de geografiske afstande og befolkningstætheden, ikke organiseringen. Det samme gælder i øvrigt politiets responstider. Og politiet er som bekendt statsligt styret.

Monika Rubin (M) har tidligere kritiseret placeringen helikopterbaserne og brugt det som eksempel på, at der er brug for centralisering.

Man må formode, der henvises til den omstridte placering af den fjerde akutlægehelikopter. Men den er netop resultatet af en Christiansborgpolitisk studehandel – en beslutning regionerne i øvrigt modsatte sig.

Men akutberedskabet er meget mere end blå blink. Først og fremmest spiller det en afgørende rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor akutberedskabet de seneste 20 år er gået fra at være en transportordning til at blive en stadig vigtigere del af samarbejdet mellem kommuner, lægevagt og hospitaler.

Derfor er en centralisering af akutberedskabet først og fremmest et usikkert eksperiment, hvor man risikerer at gøre danskernes livline til et Christiansborg-politisk slagsmål om placering af akuthelikoptere.

Gevinsterne ved en centralisering er svære at få øje på, men til gengæld risikerer man at miste hele integrationen med det øvrige sundhedsvæsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Duedahl

Regionsrådsformand (V), Region Nordjylland, 1. næstformand, Danske Regioner, medlem af Venstres Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 2013)

Thomas Brücker

Sektorformand, FOA

Monika Rubin

Politisk ordfører, Moderaterne, statsrevisor, MF (M), læge, Herlev Hospital
cand.med. (Københavns Uni.), ph.d. (Københavns Uni., 2023)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024