Debat

Danske Regioner: Vi er klar til ansvaret – behandlingen af psykisk sygdom og misbrug skal samles under ét tag

Det har for store menneskelige konsekvenser, når borgere som lider af psykisk sygdom og har et misbrug samtidig, falder mellem to stole i et usammenhængende forløb hos kommuner og regioner. Derfor skal behandlingen samles under ét tag – i regionerne, skriver Lars Gaardhøj.

En samling af området vil tydeliggøre, hvem der har ansvaret for gruppen af dobbeltdiagnosticerede, skriver Lars Gaardhøj. 
En samling af området vil tydeliggøre, hvem der har ansvaret for gruppen af dobbeltdiagnosticerede, skriver Lars Gaardhøj. Foto: Danske Regioner
Lars Gaardhøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Cirka 16.000 borgere lider af psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Men fordi misbrugsbehandlingen i dag sker i kommunerne, mens regionerne behandler den psykiske sygdom, falder de dobbeltdiagnosticerede alt for ofte mellem to stole og risikerer et usammenhængende behandlingsforløb.

Det kan og skal vi ændre på. Løsningen er, at behandlingsansvaret for de dobbeltdiagnosticerede samles i regionerne, så behandlingen af deres psykiske sygdom sker samtidigt med behandlingen af deres misbrug.

Vores mest udsatte borgere
Vi møder jævnligt mennesker med dobbeltdiagnoser i sundhedsvæsenet. Nogle indlægges akut gang på gang, andre ser vi som led i et ambulant forløb. En delgruppe af dem er blandt landets mest udsatte borgere.

Den dobbelte udsathed fører alt for ofte til mistede jobs, opløste familier og øget risiko for at havne i kriminalitet.

Lars Gaardhøj (S)
Formand, Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg

Den dobbelte udsathed fører alt for ofte til mistede jobs, opløste familier og øget risiko for at havne i kriminalitet. Et sammenhængende behandlingstilbud vil bidrage til at gribe og hjælpe de mange, der lever med dobbeltdiagnoser – også de mest udsatte.

Når Kira West og Vibe Klarup i et debatindlæg i Altinget 24. juni alligevel skriver, at en ny opgavefordeling i sig selv ikke er tilstrækkelig for gruppen af de mest udsatte, har de fat i en vigtig pointe om opsporing, sammenhæng og monitorering. Det skal selvfølgelig gå hånd i hånd med den nye opgavefordeling.

En samling af området vil tydeliggøre, hvem der har ansvaret for gruppen af dobbeltdiagnosticerede. Det gælder også ansvaret for opsporing af borgere i målgruppen, som endnu ikke er i behandling, hvilket i dag ikke entydigt ligger hos nogen aktør.

Erfaringerne kommer os til gode
I regionerne er vi klar til at varetage et større opsporende arbejde. Blandt andet gennem udgående teams, der kan nå ud til de mest udsatte borgere. Det kan for eksempel være borgere, der lever i hjemløshed med ubehandlet psykisk sygdom og misbrug.

Vi ønsker også at styrke samarbejdet og koordineringen med socialpsykiatrien i kommunerne. Det er vigtigt at slå fast, at der altid skal ske systematisk opfølgning efter udskrivelse fra psykiatrien.

For selvfølgelig må ingen udsat borger overlades til sig selv. Der skal være hurtig opfølgning og fortsat hjælp til alle udsatte borgere.

Med opgaveovertagelsen vil det være en høj prioritet for regionerne at trække på vores erfaringer med dataopsamling, forskning og kvalitetsudvikling for at styrke misbrugsområdet. Vi forestiller os for eksempel at etablere en klinisk kvalitetsdatabase om misbrug, som med fordel kan anvendes på tværs af regioner og kommuner.

Samlingen skal ske hurtigst muligt, og som både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og social- og ældreminister Astrid Krag (S) har slået fast, bør en løsning ikke afvente 10-årsplanen for psykiatrien.

Lars Gaardhøj (S)
Formand, Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg

Det vil understøtte monitorering og fortsat udvikling af indsatsen for de dobbeltdiagnosticerede.

Bør ikke vente til 10-årsplan
Vi kan ikke ignorere de åbenlyse huller i indsatsen for udsatte borgere, hvoraf de allermest udsatte har brug for mere end blot en ny opgavefordeling.

Det er dog vigtigt at slå fast, at udfordringen for de få ikke må skygge over løsningen for de mange. Vi skylder de mange dobbeltdiagnosticerede, der i dag behandles i psykiatrien, at behandlingen af deres psykiske sygdom og samtidige misbrug samles under samme tag.

Det skal ske hurtigst muligt, og som både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og social- og ældreminister Astrid Krag (S) har slået fast, bør en løsning ikke afvente 10-årsplanen for psykiatrien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, fhv. formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024