DBO uddeler ærespris
Dansk Brystkræft Organisation (DBO) uddelte i weekenden foreningens ærespris.
Pernille Mogensen
RedaktionsassistentI weekenden uddelte foreningen Dansk Brystkræft Organisation foreningens ærespris til fonden A Race Against Breast Cancer.
Professor Nils Brünner, som var med til at starte fonden A Race Against Breast Cancer, modtog prisen og en tilhørende check på 5000 kroner på fondens bestyrelses vegne.
"DBO vil gerne støtte bestyrelsen i fonden A Race Against Breast Cancer, der arbejder hårdt og frivilligt. De har skabt stor opmærksomhed omkring fondens arbejde, særligt med catwalken og udstillingen "Skaldet er smukt". DBO er imponeret over indsatsen, der koster blod, sved og tårer, og derfor vil vi gerne give bestyrelsen et skulderklap og vise, at vi værdsætter deres indsats. Det gøres ved at tildele dem DBO’s ærespris og en check på 5.000 kroner, så de kan få en god middag på en restaurant efter eget valg", udtalte Randi Krogsgaard, formand for Dansk Brystkræft Organisation, i forbindelse med prisuddelingen, oplyser foreningen på deres hjemmeside.