De sunde afgifters usunde effekter

Af Lotte Engbæk Larsen
Markedschef, Dansk Erhverv

Det underlæggende argument var at skaffe penge til statskassen, camoufleret i svøb af at gøre noget godt for danskernes sundhed.

Lotte Engbæk Larsen
Markedsleder Dansk Erhverv

Det er hævet over enhver tvivl, at for meget sukker, fedt og alkohol er usundt. Derfor er det også vigtigt, at både børn og voksne er oplyste om, at det hverken er sundt at drikke for meget alkohol, ryge eller spise for fed mad.

Ser vi på grænsehandelsvarer som øl og slik får afgifterne nærmest den modsatte effekt – en såkaldt lagereffekt.

Lotte Engbæk Larsen
Markedsleder Dansk Erhverv

Hvordan vi sikrer os sunde borgere, er til gengæld ikke så ligetil. Tidligere havde skiftende regeringer et afslappet forhold til at forsøge sig med nye afgifter på ”usunde varer”, for eksempel fedtafgiften og en ny sukkerafgift. Det underlæggende argument var at skaffe penge til statskassen, camoufleret i svøb af at gøre noget godt for danskernes sundhed.

Innovation og sundhedseffekt udebliver
Men indførelsen af afgifter er langtfra gratis, og effekten har ikke altid vist sig at være den, man søgte. Indtil nu har effekten stort set kun vist sig i form af administrativt bøvl og øgede omkostninger snarere end en egentlig sundhedseffekt.

Er det sundhedsfremmende at have en lov, som fastlægger, at vafler, der består af to eller flere vaffelbunde med mellemlag af kakaocreme, er fritaget for afgift, hvis den samlede mængde af kakao ikke overstiger 7,5 procent af varens samlede nettovægt? 

Hvad mon udenlandske virksomheder bruger deres tid og ressourcer på, mens de danske virksomheder laver tre beregninger på en ispind med chokoladeovertræk og mandler, som giver 61 øre i afgift, 35 øre i chokoladeafgift, og hvor de 4,8 gram mandler resulterer i en mandelafgift på 10 øre?

Gavner det innovationen, når en pakke mysli på 750 gram skal pålægges afgifter, fx 0,464 kroner i afgift af hasselnødder, 0,041 kroner i afgift af kokos og 2,215 kroner i chokoladeafgift? Og når producenten justerer opskriften, så skal der laves nye afgiftsberegninger.

Sådanne kringlede regler giver penge i statskassen, men sandsynligvis en sundhedseffekt, som nærmer sig nul. Ser vi på grænsehandelsvarer som øl og slik, får afgifterne nærmest den modsatte effekt – en såkaldt lagereffekt. Det vil sige at danskerne køber ind i ”unaturligt” store mængder øl og slik, i forhold til hvis produktet var købt i en dansk butik.

Sanering af afgiftsjunglen
Nogle af afgifterne er levn fra gamle dage og giver ikke noget mærkbart provenu for statskassen. Ifølge Dansk Erhverv bør der gennemføres en grundig sanering af en række af punktafgifterne, så virksomhederne kan slippe af med bureaukratiet. Vi argumenterer ikke mod afgifter generelt, men de skal give mening og være til at håndtere ude i virksomhederne. Og så er det vel også rimeligt at forvente, at afgifterne skal kunne håndteres og kontrolleres af skattemyndighederne, så vi ikke får flere sager med fejladministration af komplekse regler.

Når SKAT tidligere i år fandt 253 paller med slik og chokolade hos én bagmand, og SKAT ved en indsatsaktion forleden fandt illegale varer, hvor der var unddraget for over ½ mio. kr. i slik- og chokoladeeafgifter, ja, så er det et symptom på, at når afgiften giver en fordyrelse på over 30 kroner per kilo, så har afgiften nået et for højt niveau. Det er simpelthen blevet for attraktivt at snyde. 

Så mens vi venter på et opgør med afgifterne, som enten er for høje eller for bøvlede, kan SKAT jo tjene deres egne penge hjem gennem et højt kontroltryk på de virksomheder, som ikke overholder reglerne.