Debat: Specialpsykologer kan sikre bedre behandling og forebyggelse

Af Klaus Pedersen
Formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget planlægger at give specialpsykologer nye bemyndigelser såsom overordnet behandlingsansvar og dermed sidestilling af specialpsykologer og speciallæger på sengeafsnit i psykiatrien.

Det falder helt i tråd med, hvordan arbejdet allerede nu kan fordeles i ambulant psykiatri.

Men overordnet behandlingsansvar til specialpsykologer i stationært regi nødvendiggør en revision af psykiatriloven, som specialpsykologen skal skrives ind i.

Bolden ligger derfor hos politikerne, når intentionerne i regeringens psykiatriplan skal realiseres.

Roller er ikke skarpt opdelt
Psykiatriplanen har affødt debat om ansvarsfordelingen imellem speciallæger og specialpsykologer, som er uddannet til at diagnosticere og varetage behandlingsforløb af psykiske lidelser.

Arbejdstimer fosser ud af systemet når specialpsykologers kompetencer ikke udnyttes fuldt ud, eksempelvis ved at diagnoser eller ambulante epikriser kontrasigneres af en overlæge.

Klaus Pedersen
Formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

Udenforstående læsere tænker måske, at faggruppernes respektive roller i psykiatrien er skarpt opdelte. Men sådan er det ikke.

I den ambulante psykiatri, hvor sundhedsloven og ikke psykiatriloven gælder, har specialpsykologer flere steder i vidt omfang overtaget diagnostik af psykiske lidelser eller deler opgaven med speciallæger.

Specialpsykologer kan inden for lovens rammer, ud over diagnostik, have selvstændigt ansvar for psykologisk behandling, beslutning om ind- og udskrivning, erklæringer, henvisning til specialenheder, neurologiske afdelinger, mv.

Det kan specialpsykologer, fordi alle sundhedspersoner som følge af sundhedsloven har behandlingsansvar for de sundhedsfaglige handlinger, de med baggrund i deres uddannelse og efter ledelsesmæssig bemyndigelse udfører.

Og de kan blive draget fagligt og juridisk til ansvar i sundhedsvæsenets klagesystem. Sanktioner pålægges ikke en eventuel overlæge ansat samme sted.

Behandling forgår uden lægelig indsats
Specialpsykologen indhenter lægelig vurdering af somatiske og medicinske spørgsmål, kan foreslå medicinsk behandling, ECT eller magnetstimulation, som udføres på lægeligt ansvar, og kan vurdere effekten af behandlingen på de psykiske symptomer.

Psykologiske behandlingsmetoder kommer i første række over for for eksempel PTSD, panikangst, OCD, personlighedsforstyrrelse og forskellige depressive tilstande.

Mange ambulante udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien gennemføres derfor allerede i dag uden lægelig indsats eller ansvar, bortset fra rutinemæssige screeninger af for eksempel blod og hjerterytme.

I rigtig mange tilfælde integreres psykologisk og medicinsk behandling, og behandlingsansvaret fordeles imellem flere faggrupper i henhold til opgaverne.

I behandlingsenheder, hvor specialpsykologers og -lægers indsats sidestilles, visner fagkampe, mens patientbehandlingen styrkes. For her bidrager faggrupperne hver især med den mest adækvate viden over for den enkelte patient.

Når psykologiske eller sociale problemstillinger er fremtrædende, har psykologen fordelen af en akademisk grunduddannelse i psykens udvikling og funktionsmåde, mens lægen har sin force, når medicinske og somatiske problemstillinger dominerer.

Psykologen er uddannet i psykens anatomi, som lægen er det i legemets. Derfor har ingen faggruppe nogen naturlig forrang, når det gælder ansvar for behandlingsforløb.

Psykiatri er andet end lægelig behandling
Arbejdstimer fosser ud af systemet, når specialpsykologers kompetencer ikke udnyttes fuldt ud, eksempelvis ved at diagnoser eller ambulante epikriser kontrasigneres af en overlæge. Den slags dobbeltarbejde skaber kunstige flaskehalse og reducerer tid til patientbehandlingen.

Levealderen for mennesker med psykiske lidelser er 15-20 år under gennemsnittet. Det skyldes blandt andet selvmord, medicinbivirkninger, overset sygdom samt livsstilsfaktorer omkring kost, motion og rusmidler.

Det er indlysende, at specialpsykologer kan stå i spidsen for bedre forebyggelse og behandling, da centrale fokuspunkter er bedre diagnostik og en differentieret biopsykosocial forståelse af patienten, som er en forudsætning for skræddersyet, effektfuld intervention.

Der blæser nye vinde inden for mental sundhed overalt i verden: Flere steder omdøbes psykiatrien i tråd med WHO’s officielle sprogbrug til mental sundhed.

Tiden løber fra begrebet psykiatri forstået som en sektor, eftersom psykiatri betyder lægelig, medicinsk behandling, mens psykiske lidelser diagnosticeres af såvel psykologer som læger og behandles både med og uden medicin.

I flere amerikanske stater har psykologer ordinationsret til psykofarmaka på baggrund af en statslig godkendt tillægsuddannelse, og i Norge kan psykologer varetage ansvaret for ikkemedicinsk tvang.

I lyset af at psykiske lidelser koster samfundet flercifrede milliardbeløb, sundhed og levetid er behovet for udvikling og nytænkning åbenlyst og presserende. Udviklingsmulighederne ligger lige for.