Denne uge på Sundhed (22)
Lobna Taiybi
Ministeren
Tirsdag 29. maj skal minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) mødes med formanden for Ergoterapeutforeningen.
Torsdag 31. maj skal ministeren tale ved KL's sociale topmøde 2012 i Aalborg. Temaerne på temamødet tager blandt andet udgangspunkt i regeringsgrundlaget samt de aktuelle udfordringer på social- og sundhedsområdet.
Folketinget
Tirsdag 29. maj finder 3. behandling af ændring af sundhedsloven og lov om Det Etiske Råd sted (L 110). Lovforslaget omhandler digital ansøgning om tilskud til lægemidler, organisatorisk ændring af embedslægeinstitutionerne, ændring af Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn, nedlæggelse af Det Nationale Forebyggelsesråd samt ændring af sekretariatet for Det Etiske Råd.