DSAM og FOA: Sundhedsudspillet indeholder skuffende lidt om det nære sundhedsvæsen

Relationerne mellem sundhedspersoner og kontinuitet for patienten er afgørende for at sikre kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Ordningen med faste plejehjemslæger har vist værdien af at skabe personlige relationer mellem læger og plejehjemsansatte. Vi kan bedre opbygge en god dialog og forståelse for hinandens fagligheder, et fælles sprogbrug og en enighed om, hvad man kan forvente af hinanden i samarbejdet om borgerne.

Flere udfordringer

Desværre er den nære relation mellem praktiserende læger og ældreplejen udfordret på flere områder.

For det første kæmper ældreplejen med en stor udskiftning i personalet og mange forskellige medarbejdere omkring borgerne – det gør det svært at udvikle relationer, lægen kender ikke medarbejdernes faglighed, og information om borgeren går tabt.

Et skema kan aldrig fange hele mennesket, der kan være noget væsentligt, vi misser

Bolette Friderichsen og Torben Hollmann
Formand, DSAM og formand, Social- og Sundhedssektoren i FOA

Dertil mangler der faste praktiserende læger i flere områder af landet, og almen praksis er udfordret af stigende normtal og flere opgaver. Det forringer tilgængeligheden for henvendelser fra ældreplejen, der ofte oplever at sidde i lange telefonkøer.

Og så kan det være svært for almen praksis at orientere sig i de kommunale tilbud, der varierer meget. Såvel tilbud som kontaktpersoner ændrer sig ofte, eksempelvis demenskoordinator, diætist, ergoterapeut, sundhedspersonale med særlig viden om eksempelvis sår, stomi, fald og inkontinens.

Også relationen mellem borger og personale er udfordret. Mange kommuner lægger for meget vægt på skemaer og tjeklister frem for at fokusere på det problem, borgeren har i dag. Tjeklistestyring sker i den bedste hensigt, nemlig at sikre at borgeren får opfyldt sine rettigheder. Men vi risikerer også, at vi fordi vi nu har sat en masse flueben, tænker, at ”så har jeg styr på det hele”, men et skema kan aldrig fange hele mennesket, der kan være noget væsentligt, vi misser.

Medarbejder og borger skal kende hinanden bedre

For hvordan skal medarbejder nr. 117, der siger godmorgen til gamle Maren, opdage, at noget er galt, når man ikke kender hende? At hun er blevet mere stille, og at katten ikke er blevet fodret som vanligt? Den kendte medarbejder vil undre sig og kigge efter en ekstra gang og måske finde noget, der giver anledning til at spørge teamet eller kontakte lægen.

Det hastigt voksende antal ældre mennesker med kroniske sygdomme har brug for andet og mere end et antal nøje afmålte ydelser, visiteret på et fjernt kontor og leveret af skiftende hænder. De har brug for at møde en faglighed i form af et kendt menneske, der også kan vurdere dagens behov.

Derfor skal vi have en organisering i hjemmeplejen, så vi bedre understøtter relationen mellem borger og medarbejder. Vi har brugt vendingen: ”Vi ses i morgen” som billede på, hvordan vi ønsker at transformere ældreplejen. Kontinuitet, tryghed og nære relationer.

Hvis medarbejderen og borgeren kender hinanden, deres baggrunde og historie, har vi mulighed for bedre at identificere borgerens behov og reagere, når det er nødvendigt. Derfor behøver vi mindre teams omkring borgerne i ældreplejen.

Mere fokus på det nære sundhedsvæsen

Vi foreslår, at borgerne, der modtager hjemmepleje, får et fast team omkring sig, så de ikke skal forholde sig til nye ansigter hver dag. Vi har allerede mange danske erfaringer, der viser, at det kan lade sig gøre, og skaber værdi.

At man tilstræber at fordele hjemmeplejeteams efter, hvilket lægehus patienten har og ikke primært efter trafiklogistik. Eventuelt indføre fast kontaktperson. Så vil der kunne opstå relationer mellem læge og team, sådan som vi i dag kender det fra plejehjemsordningen.

Hvis kommunale minimumskrav bliver et yderligere lag af tjeklister, vil det trække ressourcer ud af de varme hænder

Bolette Friderichsen og Torben Hollmann
Formand, DSAM og formand, Social- og Sundhedssektoren i FOA

Og at alle kommuner får en portal rettet mod almen praksis, hvor man kan se en oversigt over de kommunale tilbud, og hvordan vi får kontakt med hinanden.

Regeringsudspillet til sundhedsreformen indeholder skuffende lidt om det nære sundhedsvæsen. Der er lagt op til, at der skal formuleres nogle minimumskrav til de kommunale tilbud, og at der skal sikres egen læge til alle danskere. Kommunale minimumskrav er godt, hvis det indtænker behandlerkontinuitet, men hvis det bliver et yderligere lag af tjeklister og medfølgende overregistrering, vil det trække ressourcer ud af de varme hænder.

Og egen læge til alle er godt, hvis det rent faktisk bliver en personlig læge, som borgerne kan lære at kende, og ikke kun skiftende vikarer eller uddannelseslæger. Der skal sikres tilstrækkeligt med praktiserende læger. DSAM anslår, at antallet skal op fra de nuværende 3.400 til 5.000.

De ting bør indgå i en sundhedsreform, hvis det nære sundhedsvæsen skal lykkes med at absorbere de mange nye opgaver, der er på vej til os.