DSAM: Vi skal differentiere mellem patienter, også i den almene praksis

Selv om manglen på læger også udfordrer primærsektoren i sundhedsvæsenet, så må og skal det gælde, at familielægen er hovedhjørnestenen i primærsektoren. Familielægen er generalisten, der leverer en helhedsorienteret tilgang og læge-patient-kontinuitet både til den enkelte og til familierne.

Alle mennesker har ret til en fast læge, som kan håndtere alle de almindelige symptomer og helbredsbekymringer, der kan ramme et menneske i løbet af hele livet, fra vugge til grav.

En som kender sundhedsvæsenets tilbud og kan viderehenvise, når det behøves, uden at sygeliggøre raske mennesker.

Enhver skal således frit kunne bestille en tid hos sin egen faste familielæge til en første vurdering. Det er for DSAM en helt afgørende rettighed for patienterne.

Patienter med pligter

Hidtil har almen praksis og resten af sundhedsvæsnet ikke for alvor differentieret mellem tilbuddene til de forskellige typer af patienter, men der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsnet de kommende år både ser ind i ressourcemangel og mangel på læge flere steder i landet, og det kalder på prioriteringer.

I fremtiden kan man forestille sig, at de stærke patienter i større grad får ansvar for selv at forberede de ting, man har aftalt, for eksempel hjemmeblodtryk, symptomdagbog og så videre.

Anna Christina Kjerulff og Bolette Friderichsen

Lægetid er ved at udvikle sig til en begrænset ressource, der skal udnyttes bedst muligt. Derfor bliver man nødt til at arbejde med, at patienterne også har nogle pligter.

Pligterne er underforståede, men sommetider er det nødvendigt med en forventningsafstemning mellem lægehus og patient.

I fremtiden kan man forestille sig, at de stærke patienter i større grad får ansvar for selv at forberede de ting, man har aftalt, for eksempel hjemmeblodtryk, symptomdagbog og så videre.

Derudover kan de velfungerende patienter også selv få som opgave at holde øje med indkaldelser. Det er ikke lægens ansvar, at den habile patient møder frem til en planlagt røntgenundersøgelse, og det er heller ikke lægens ansvar, at den habile patient får sit normale prøvesvar.

Sårbare patienter og positiv særbehandling

Ved at frigive tid fra de velfungerende patienter kan man i stedet bruge den knappe tid til at hjælpe dem, som er sårbare og skrøbelige, eller dem med fysiske eller kognitive funktionstab.