DSAM: Vi skal differentiere mellem patienter, også i den almene praksis
I fremtiden kan de velfungerende patienter få flere "pligter" af deres praktiserende læge. Og ved at frigive tid fra de velfungerende patienter kan man i stedet bruge den knappe tid til at hjælpe dem, som er sårbare og skrøbelige, skriver Anna Christina Kjerulff og Bolette Friderichsen fra Dansk Selskab for Almen Medicin.
Bolette Friderichsen
Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), praktiserende lægeAnne Christina Kjerulff
Næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin, speciallæge i almen medicinSelv om manglen på læger også udfordrer primærsektoren i sundhedsvæsenet, så må og skal det gælde, at familielægen er hovedhjørnestenen i primærsektoren. Familielægen er generalisten, der leverer en helhedsorienteret tilgang og læge-patient-kontinuitet både til den enkelte og til familierne.
Tid til at gentænke patientrettighederne?
"Udifferentierede patientrettigheder" kan føre til "uhensigtsmæssig behandling og indsatser".
Det er en af hovedpointerne fra Robusthedskommissionen.
Nu ligger anbefalingerne på politikernes bord, og sundhedsminister Sophie Løhde har tidligere stillet sig positiv over for ideen om differentiering. Altinget Sundhed spørger nu, om det er en god ide.
Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at henvende dig på til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].
Alle mennesker har ret til en fast læge, som kan håndtere alle de almindelige symptomer og helbredsbekymringer, der kan ramme et menneske i løbet af hele livet, fra vugge til grav.
En som kender sundhedsvæsenets tilbud og kan viderehenvise, når det behøves, uden at sygeliggøre raske mennesker.
Enhver skal således frit kunne bestille en tid hos sin egen faste familielæge til en første vurdering. Det er for DSAM en helt afgørende rettighed for patienterne.
Patienter med pligter
Hidtil har almen praksis og resten af sundhedsvæsnet ikke for alvor differentieret mellem tilbuddene til de forskellige typer af patienter, men der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsnet de kommende år både ser ind i ressourcemangel og mangel på læge flere steder i landet, og det kalder på prioriteringer.
I fremtiden kan man forestille sig, at de stærke patienter i større grad får ansvar for selv at forberede de ting, man har aftalt, for eksempel hjemmeblodtryk, symptomdagbog og så videre.
Anna Christina Kjerulff og Bolette Friderichsen
Lægetid er ved at udvikle sig til en begrænset ressource, der skal udnyttes bedst muligt. Derfor bliver man nødt til at arbejde med, at patienterne også har nogle pligter.
Pligterne er underforståede, men sommetider er det nødvendigt med en forventningsafstemning mellem lægehus og patient.
I fremtiden kan man forestille sig, at de stærke patienter i større grad får ansvar for selv at forberede de ting, man har aftalt, for eksempel hjemmeblodtryk, symptomdagbog og så videre.
Derudover kan de velfungerende patienter også selv få som opgave at holde øje med indkaldelser. Det er ikke lægens ansvar, at den habile patient møder frem til en planlagt røntgenundersøgelse, og det er heller ikke lægens ansvar, at den habile patient får sit normale prøvesvar.
Sårbare patienter og positiv særbehandling
Ved at frigive tid fra de velfungerende patienter kan man i stedet bruge den knappe tid til at hjælpe dem, som er sårbare og skrøbelige, eller dem med fysiske eller kognitive funktionstab.
Allerede nu gør almen praksis en ekstra indsats for mennesker med mange sygdomme, eller mennesker med psykiatrisk lidelse, men også disse grupper kan være velbehandlede og stabile, og de behøver ikke altid at komme forrest i køen.
De får typisk en ny opfølgningstid, måske om et år, så vi ikke mister dem af syne. Men i lægehuset har vi ofte en god fælles fornemmelse af, hvilke af vores patienter, der har brug for en særlig bevågenhed, det passer bare ikke altid ind i veldefinerede kategorier.
I mange lægehuse skriver man i dag ligefrem på journalforsiden, hvis der er særlige aftaler om positiv særbehandling i en periode.
Allerede nu gør almen praksis en ekstra indsats for mennesker med mange sygdomme, eller mennesker med psykiatrisk lidelse, men også disse grupper kan være velbehandlede og stabile
Anna Christina Kjerulff og Bolette Friderichsen
Fokus på familielægen
Den bedste måde at identificere dem, der behøver en særlig indsats, er stadigvæk, at lægehuset organiserer sig med relationskontinuitet.
Altså, at der udvikles et personligt kendskab mellem patient og læge (eller praksisteam), så det ikke kun er journalen, der bærer informationerne frem.
Der er efterhånden en overvældende mængde evidens for værdien af en fast familielæge målt i forhold til blandt andet dødelighed, akutte indlæggelser, vagtlægebesøg, og uhensigtsmæssig medicinering. Derfor er den frie adgang til familielægen stadig så vigtig.
For at kunne komme i mål med at tilbyde forskellige forløb og indsatser til forskellige patientgrupper, er det dog også vigtigt, at rammerne er i orden.
Her er en vigtig forudsætning, at sundhedsmyndighederne som for eksempel Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager bakker op om de prioriteringer, som almen praksis foretager.