Efter life science-strategi: Ane Halsboe vil diskutere industriens magt til at diktere forskningen
Ane Halsboe-Jørgensen savner en diskussion af samspillet mellem offentlige og private forskningsmidler: "Vi skal ikke i en situation, hvor basismidlerne bliver et supplement til det, de private fonde synes, vi skal," siger hun.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/243158/80150.jpg)
![Chris Lehmann](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5270-chris-lehmann-2-48.jpg)
Chris Lehmann
RedaktørDer er behov for en diskussion af den danske lægemiddel-industris økonomiske magt i den danske forskningsverden.
Det siger forskningsminister Ane Halsboe nu, efter at have fremlagt regeringens nye strategi for at forbedre rammerne for life science-forskning og industri.
Strategien skal blandt andet gøre det lettere for læger at blive købt fri til at forske i en deres arbejdstid, ligesom der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udpege barrierer i det offentligt-private samarbejde om klinisk forskning.