Efteruddannelse er en selvfølge

Af Susanne Andersen,
Formand for Tandlægeforeningen

I Tandlægeforeningen mener vi, at det er naturligt, at man som autoriseret sundhedsperson hele tiden holder sin viden opdateret. Patienterne har krav på, at de behandlere, som de møder inden for sundhedsvæsenet, løbende efteruddanner sig.

Den holdning har vi taget konsekvensen af for tandlægernes vedkommende. Fra den 1. januar 2009 bliver det obligatorisk for alle erhvervsaktive medlemmer af Tandlægeforeningen at gennemføre mindst 50 timers efteruddannelse i løbet af to år - altså 25 timer i gennemsnit om året.

Nu skal man ikke tro, at vi dermed erkender, at den danske tandlægestand som sådan ikke efteruddanner sig nok. Tværtimod. Langt de fleste tandlæger er gode til at holde deres viden ajour. Ved at indføre obligatorisk efteruddannelse ønsker vi at sikre, at det lille mindretal, der ikke efteruddanner sig tilstrækkeligt, kommer på niveau med de rigtig mange tandlæger, der godt ved, at man skal uddanne sig gennem hele sit arbejdsliv.

Patienterne skal med andre ord kunne vide sig sikre på, at når de går til tandlæge hos et medlem af Tandlægeforeningen, så har tandlægen prioriteret at efteruddanne sig. Og det skal være let for patienterne at orientere sig om, hvilke kurser tandlægen har taget. Derfor vil vi gerne have indarbejdet i overenskomsten for de privatpraktiserende tandlæger, at tandlægers og klinikpersonales kursusvirksomhed kommer til at fremgå af sundhed.dk.

For de offentligt ansatte tandlæger ser mulighederne for at komme på efteruddannelse lidt brogede ud. Overtandlægerne på hospitalerne har via deres overenskomst ret til at deltage i betalt efteruddannelse mindst ti dage om året. Denne bestemmelse vil vi gerne have til at gælde for alle offentligt ansatte tandlæger, dvs. tandlæger i kommunerne, regionerne og inden for staten.

Heldigvis er der fra de offentlige arbejdsgiveres side generelt fokus på kompetenceudvikling. Ved trepartsaftalerne blev der afsat et millionbeløb til fordeling i 2008-2011. Vi vil nu gøre endnu mere ud af at gøre de offentligt ansatte tandlæger opmærksomme på, at de skal sørge for at søge indflydelse lokalt på fordelingen af disse midler.

Vi har allerede nu noteret os, at vores beslutning om obligatorisk efteruddannelse har vakt genklang ude i Europa. Det har gjort indtryk på tandlægeorganisationer i flere af vores nabolande, at vi ligefrem kræver af vore medlemmer, at de efteruddanner sig. Selv mener vi ikke, at det er noget særligt, at man holder sine kvalifikationer ved lige. Vi synes, det er en selvfølge.