EU-dom kan presse Danmark til ny kurs for homoseksuelle bloddonorer
BLODBANK: Onsdag afgør EU-Domstolen, om det er i orden at livstidsudelukke mænd, der har sex med andre mænd, fra at give blod. Det kan presse Danmark ud på ny kurs.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: En omdiskuteret praksis, der indebærer, at mænd, der har sex med andre mænd, ikke må give blod, kommer nu under pres.
I en sag ved EU-Domstolen onsdag afgøres det, om det er i strid med EU-retten permanent at udelukke mænd fra de europæiske blodbanker på det grundlag.
Sagen udspringer i Frankrig, som har stramme regler om, at mænd, der har eller har haft et seksuelt forhold til en anden mand, udelukkes på livstid fra at give blod.