Fleksible ejerforhold blandt tandlæger vil skade danskernes tænder

Af Peter Kaihøj
Formand for Praktiserende Tandlægers Organisation

I sit seneste konkurrencepolitiske udspil foreslår regeringen fleksible ejerforhold for at skabe større konkurrence imellem tandlægepraksisserne og dermed lavere priser på behandlinger.

Mens vi venter på det konkrete udspil, vil jeg bruge ventetiden på at sætte spot på nogle nuancer, regeringen muligvis har overset.

I dag må kun tandlæger eje majoriteten af en tandlægepraksis. Det garanterer, at den ansvarlige både har overblikket og fagligheden til at være den sundhedsfaglige gate-keeper, det kræver for at værne om kvaliteten på klinikken og dens behandlinger.

I PTO frygter vi, at jagten på profit vil være det primære momentum for klinikejere uden en tandsundhedsfaglig baggrund.

Peter Kaihøj
Formand, Praktiserende Tandlægers Organisation

Ideen fra politikernes side er at udvide ejerforholdet, så man kan eje mere end to praksisser fra et ydernummer, og at man i øvrigt ikke behøver at være tandlæge for at drive en praksis. Det skulle skabe større enheder, som med stordriftsfordele kan konkurrere på pris med andre klinikker.

Profit frem for kvalitet
I PTO frygter vi, at jagten på profit vil være det primære momentum for klinikejere uden en tandsundhedsfaglig baggrund. Profitjagten, samt at andre end fagkyndige får ansvaret for at fastsætte kvalitetskravene på klinikken, vil med stor sandsynlighed gå ud over kvaliteten af behandlingen. Og hvem skal stå så til ansvar, når der kommer klager over dårligt arbejde som følge af, at citronen presses for hårdt?

En frisk undersøgelse fra CEM institute/Voxmeter viser netop, at danskere mest går op i kvalitet og tillid til tandlægen, og at de nærmest er ligeglade med en lav pris. I det lys virker regeringens pris-fokus ude af trit med befolkningens ønsker.

Desuden får større enheder ikke nødvendigvis stordriftsfordele - det dyreste på klinikkerne er personaleomkostninger. Her er ikke stordriftsfordele at hente. Her er kun penge at hente, hvis personalet arbejder endnu hurtigere, hvilket vil betyde, at de hurtigere bliver nedslidte. Et dårligere arbejdsmiljø giver dårligere kvalitet.

Ikke sammenlignelig
Regeringens fokus på tandlægernes priser kommer sig blandt andet af sammenligninger med vore nabolande. Men det er at blande æbler og pærer. Leve- og lønomkostninger er i andre lande, særligt østlandene, markant lavere end i Danmark, og derfor kan de sætte en lavere behandlingspris.

Desuden er danske tandlæger pålagt mere bureaukrati og flere afgifter, end vores udenlandske kollegaer er. Det koster også. Regeringen skulle hellere kigge på sådanne vilkår i deres konkurrencepolitik.

Vores håb er, at regeringen i højere grad vil lytte til fagfolkene, når de gør sig overvejelser om, hvordan de kan forbedre borgernes tandsundhed. Vi i PTO står til rådighed, både for fortsat at sikre danskernes tandsundhed og vores medlemmers faglige integritet.