Folkesundhedsvidenskabere: Stigende priser er en akut sundhedskrise

Den stigende inflation, de stigende fødevarepriser og de stærkt stigende energipriser ændrer de økonomiske forhold for mange danske familier. De er voldsomt pressede på pengepungen.

De skruer måske ned for varmen, sparer på strømmen, opsiger fitness- og andre fritidsmedlemsskaber eller justerer deres madindkøb med blik for pris frem for alt.

At være økonomisk presset kan udfordre vores mentale sundhed, forringe vores sundhedsadfærd og ændre vores energiforbrugsvaner – alt sammen med konsekvenser for sundhed og dødelighed.

Stigende priser udgør en sundhedskrise

Et studie offentliggjort i tidsskriftet Journal of Epidemiology and Community Health peger på netop de fatale konsekvenser af stramme økonomiske forhold.

Studiet viser, at de økonomiske stramninger, der blev indført i Storbritannien som følge af Finanskrisen efter 2010, ledte til over 330.000 ekstra dødsfald i perioden 2012-2019.

Der er akut behov for at anskue de stigende leveomkostninger som en mulig sundhedskrise med vidstrakte konsekvenser for de mest sårbare

Signe Smith Jervelund, Henriette Langstrup og Morten Skovdal
Hhv. lektorer og professor i folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Her i Danmark står vi ikke over for økonomiske stramninger foranlediget af socialpolitiske tiltag, men stramningerne i danskernes pengepung på grund af den stigende inflation og de stigende energipriser kan have samme indvirkning og udgør derfor en sundhedskrise.

Studiet noterer også, som man kan forvente, at det var især de allerede dårligt stillede, som blev hårdest ramt. Folkepensionister, langtidsledige og andre med usikker tilknytning til arbejdsmarkedet har ofte ingen opsparing, og pludselige stigninger på basale livsfornødenheder kan betyde svære valg – hvad skal jeg spare på for ikke at skulle gå fra hus og hjem?

Varme, strøm og sund mad ligger lige for. Hvis man vælger at skrue for meget ned for varmen i sit hjem, kan man risikere at få et dårligt indeklima med sundhedsskadelige konsekvenser til følge.

Erfaringer fra Storbritannien under finanskrisen i 2007-2009 viste, at ringe stillede grupper begyndte at spare så meget på varmen i deres hjem, at der kom skimmelsvamp, som resulterede i, at de og deres børn blev syge af det. Andre skruede ned for strømmen i køleskabet, som forårsagede madforgiftning af børnene.

Lige så akut som coronakrisen

Vi har allerede hørt om historier om folk i Danmark, der er blevet nødt til at flytte i campingvogn eller telt, fordi varmeregningen i deres hjem blev så høj, at de ikke kunne betale den. Vi har hørt om folk, der har skruet ned for varmen i deres varmtvandsbeholder, og som risikerer at blive smittet med legionellabakterier, som trives i lunkent og stillestående vand, og som kan medføre en alvorlig lungebetændelse kaldet Legionærsygdom. Vi har hørt om et rekordantal ansøgere til julehjælp.

Folk bliver stressede og bekymrede over the voksende leveomkostninger. Og vi er ikke engang startet på vinteren.

Der er akut behov for at anskue energikrisen og de dertilhørende stigende leveomkostninger som en mulig sundhedskrise med vidstrakte konsekvenser for de mest sårbare i vores samfund.

Hvis politikerne ikke handler nu, og med samme hastighed og seriøsitet som coronakrisen, er der risiko for, at vi kommer til at stå overfor endnu en sundhedskrise.

Da corona meldte sin ankomst blev et væld af vigtige økonomiske hjælpepakker, sundhedsindsatser og forskningsinitiativer sat i værk. De har haft afgørende betydning for, at vi i Danmark har klaret os godt igennem coronakrisen.

Vi skal forebygge, at befolkningen bliver syge af energikrisen netop ved hjælp af støttepakker, rådgivning og hjælp til de dårligst stillede. Folketingsvalget må ikke forstyrre behovet for hurtig og resolut handling.