Folketingets handlefrihed pantsat
Maria Dalby
JournalistMinisteriet har ikke givet os vetoret over, hvad der skal besluttes, men forpligtet dem til at orientere os. Det er vel meget naturligt, når man indgår en aftale, at hvis vilkårene ændres, så skal man orienteres om det.
Ida Sofie Jensen
Adm. direktør i Lif
"Det er forhandlinger med en pistol for panden, der stækker den politiske handlekraft." Så kontant er meldingen fra IGL's formand Jan Kruse, der ikke forstår, hvorfor sundhedsministeren har givet Lif så stor en indrømmelse for at få loft på medicinpriserne.
"IGL tager til efterretning, at vi fremover skal forhandle lægemiddelspolitik med Lif frem for med Lars Løkke og Folketingets Sundhedsudvalg," siger Jan Kruse Hansen, formand for IGL.
Han har ikke noget problem med et prisloft, men undrer sig over, at politikerne frem over har afskåret sig fra at ændre på vilkårene for lægemiddelsindustrien, fordi Lif har fået indført en klausul, der siger, at hvis tilskudssystemet forandres, så har de ret til at ophæve prisloftet.