For ellevte år i træk: Milliardudgift til fysioterapi stiger fortsat i kommunerne

REGNSKABER: De danske kommuner brugte lidt over 1,1 milliarder kroner på den vederlagsfrie fysioterapi i 2019, og det er ny rekord. Vestjysk kommune har størst udgifter til posten.

Kommunerne brugte i 2019 rekordmange penge på at finansiere vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysiske handicap eller varige funktionsnedsættelser.
Kommunerne brugte i 2019 rekordmange penge på at finansiere vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysiske handicap eller varige funktionsnedsættelser.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Kommunernes udgifter til den vederlagsfrie fysioterapi fortsætter med at stige, som de har gjort det lige siden 2008.

Det viser en gennemgang af de kommunale regnskaber på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I de seneste regnskaber fra 2019 lød kommunernes samlede udgifter til posten således på cirka 1,13 milliarder kroner. Det er en stigning på lige knap 60 millioner kroner i forhold til året før.

Dokumentation

VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI
Vederlagsfri fysioterapi er målrettet personer med svært fysisk handicap og personer med progressive sygdomme tidligere i sygdomsforløbet, hvor de endnu ikke har udviklet et svært fysisk handicap.

På denne funktion registreres udgifter til vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. (§§ 140 a og 140 b), herunder ridefysioterapi.

Kilde: Kommunernes budget- og regnskabssystem, Social- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024