Forening: Allergilæger er en mangelvare

Af Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Over én million allergiramte danskere risikerer i en nær fremtid at stå uden specialister til at behandle dem. For mens antallet af allergikere stiger, hvor mere end hver femte dansker nu er ramt, er specialister inden for allergi en uddøende race.

En demokratisk udfordring
Derouten på området begyndte for alvor, da allergi blev nedlagt som lægefagligt speciale tilbage i 2004. I dag står vi nærmest med noget, der ligner en demokratisk udfordring, fordi den store og voksende patientgruppe stik mod al sund fornuft ikke er en prioritet.

Den foruroligende udvikling har dog ikke medført en opprioritering af området. For trods adskillige løfter er der endnu ingen politikere, der har påtaget sig ansvaret for at sikre fagligheden på allergiområdet.

Selvom mange forbinder høfeber eller allergisk astma med noget, der hører foråret til, er det væsentligt at understrege, at allergi omfatter meget andet som for eksempel kontaktallergi, lægemiddelallergi eller fødevareallergi, der for nogen kan medføre en livstruende tilstand.

Anne Holm Hansen
Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Men det ser ud til, at der nu er vilje til forandring blandt både folketings- og regionspolitikerne. Senest har sundhedsordfører Jonas Dahl (SF) bedt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) om et møde i Sundheds- og Ældreudvalget.

Her skal de sætte fokus på prioritering af lægespecialet.

Det er helt afgørende, at mødet også fører til politisk prioritering, hvis vi i en nær fremtid ikke skal stå i den absurde situation, at landets allergispecialister er forsvundet. Det samme vil gælde den højt specialiserede viden om allergi og allergiske sygdomme, der gerne også i fremtiden skal skabe vidensgrundlag for allergicentre, praktiserende læger og andre grupper i sundhedsvæsenet.

Patienterne står i kø
Den massive mangel på speciallæger slår igennem i form af lange ventetider på landets offentlige sygehuse. Konkret betyder det, at det halter med at give patienterne den helt basale udredning og behandling, som de har krav på – og det har konsekvenser.

For den enkelte går det ud over livskvaliteten. For eksempel udtrykker hver fjerde dansker med høfeber, at de oplever nedsat livskvalitet på grund af deres allergi. Oplevelsen skyldes ofte, at den enkelte allergiker ikke er velbehandlet. Samtidig døjer mange danskere af træthed, nyseture og kløe i øjnene uden at vide, at de har allergi.

Og selvom mange forbinder høfeber eller allergisk astma med noget, der hører foråret til, er det væsentligt at understrege, at allergi omfatter meget andet som for eksempel kontaktallergi, lægemiddelallergi eller fødevareallergi, der for nogen kan medføre en livstruende tilstand.

Også samfundet mærker konsekvenserne, når de årligt bruger milliarder på sociale ydelser som sygedagpenge og førtidspension, omskoling og sygedagpenge. Alene pollenallergi koster samfundet over 250.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage om året. Vender man blikket mod astma, er tallene lige så bekymrende. For eksempel anslås det, at samfundets og arbejdsgivernes ekstraomkostninger for voksne astmatikere løber op på 2,6 milliarder kroner om året.

Investering i uddannelse er nødvendig
Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, der er behov for en opprioritering af området, så der målrettet investeres i fagområdeuddannelse af flere allergispecialister. Sker det ikke, vil kompetencerne på allergiområdet fortsat sive ud af sundhedsvæsenet. Dermed vil det på sigt ikke længere være muligt at sikre patienterne den rigtige behandling, der er en forudsætning for at nedbringe omkostninger på området.

Vi peger derfor på tre centrale områder, der som minimum bør gennemføres for at nedbringe ventelister og øge kapaciteten i sundhedsvæsenet. Konkret anbefaler vi politikerne følgende:

- Fagområdeuddannelserne skal i langt højere grad prioriteres i de relevante specialer.
- Allergicentrene styrkes med minimum et allergicenter i hver region, der skal imødekomme den store geografiske ulighed i placeringen af allergilæger og tage sig af også de højt specialiserede opgaver.
- Der kommer en samlet uddannelsesstrategi på området med nationale retningslinjer for udredning og behandling af allergiske sygdomme, herunder udvidelse og opgradering af undervisning i allergologi under lægestudiet samt uddannelse til de alment praktiserende læger.

Over en million danskere vil kunne mærke en styrket indsats på allergiområdet, hvilket blot understreger behovet for en prioritering og plan for behandlingen af allergiske sygdomme.

Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt.

Astma-Allergi Danmark havde torsdag 3. marts foretræde for Sundheds - og Ældreudvalget for at sætte fokus på allergi og allergiske sygdomme som astma, høfeber, eksem og den nedprioritering, området har fået siden nedlæggelsen af allergispecialet i 2004.