Forskere: Klimaaftrykket fra lægemidler udgør en overset samfundsmæssig hovedpine

Klimaet og vores fælles udfordring

Vores klima er under forandring, hastig forandring. Vi ved fra vurderinger fra IPCC, at det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at udbredte og hastige klimaforandringer har fundet sted.

Lige nu har vi udsigt til, at klodens middeltemperatur stiger til 1,5 grader indenfor de kommende 10–12 år, men også at vi med de globale politiske føringer har kurs mod betydelig højere temperaturer i 2100.

WHO har estimeret, at klimaforandringernes direkte indflydelse på menneskers sundhed vil kunne medføre op til 250.000 ekstra dødsfald om året på verdensplan inden år 2050.

Morten Birkved, Sidsel Arnspang og Sebastian Mernild

De menneskeskabte klimaforandringer er en stigende samfundsmæssig udfordring. En udfordring, der påvirker den enkelte borgers og patients sundhed både direkte og indirekte.

WHO har estimeret, at klimaforandringernes direkte indflydelse på menneskers sundhed vil kunne medføre op til 250.000 ekstra dødsfald om året på verdensplan inden år 2050.

Alene fødevaremangel affødt af klimaforandringer vil i 2050 være ansvarlig for mellem 150.000–590.000 ekstra dødsfald om året.

Udfordringer vi måske allerede nu ser dukke op rundt omkring på vores klode, og som i vores levetid tid vil tiltage, da sporene på nuværende tidspunkt allerede er lagt til et varmere, vådere og mere ekstremt klima i årtierne, der kommer – med betydelige konsekvenser til følge.

Det offentliges ansvar

Det offentlige sundhedsvæsen har en vigtig rolle i dagens Danmark, blandt andet for den samlede folkesundhed og for den enkelte persons helbred.

Indenfor produktion, distribution, forbrug, og bortskaffelse af lægemidler er det blandt andet det offentliges ansvar at sikre, at bæredygtighed optimeres og tænkes ind i processerne fremover.

Danske Regioner har i denne sammenhæng udarbejdet strategier for mere grønne hospitaler. Et konkret mål her er, at regionerne ønsker at opnå en samlet regional reduktion af drivhusgasudledningerne på 75 procent på 12 år (2018–2030).

Som det er i dag, er der ikke nok fokus på klimabelastningen fra lægemiddeldelen i det offentlige.

Morten Birkved, Sidsel Arnspang og Sebastian Mernild

En del af denne reduktion vil uvægerligt skulle komme fra farmaceutiske produkter, som med deres indlejrede karbon og via såkaldte "scope 3”-udledninger bidrager til regionernes og sundhedssektorens klimabelastning.

Som det er i dag, er der ikke nok fokus på klimabelastningen fra lægemiddeldelen i det offentlige.

En forklaring herpå kan være, at der mangler et godt samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor. Det offentlige kan ikke løfte denne opgave, uden tæt samarbejde med medicinalindustrien.

En anden forklaring kan være, at det er svært at opgøre den reelle klimabelastning af et lægemiddel målt på samfundsniveau, idet man derved bør inddrage fulde livscyklusser, når en sådan belastning opgøres – hvilket vil sige alle processer fra udvinding af råstoffer til bortskaffe af medicinrester og metabolitter i for eksempel offentlige affaldssystemer.

Klimaneutrale lægemidler

I den ideelle verden ville man kunne prioritere at anvende klimavenlige lægemidler frem for mindre klimavenlige lægemidler.

I dag prioriteres brug af lægemidler i det offentlige via for eksempel Medicinrådet, som er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger af, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse.

En ting er dog sikkert: Klimaloven i 2050 forudsætter klimaneutralitet, også når det kommer til sundhedsydelser og farmaceutiske produkter.

Morten Birkved, Sidsel Arnspang og Sebastian Mernild

Som det er i dag, indgår der ikke klima og miljøhensyn i denne proces. En ting er dog sikkert: Klimaloven i 2050 forudsætter klimaneutralitet, også når det kommer til sundhedsydelser og farmaceutiske produkter.

Derfor rejser der sig en række spørgsmål, som alle relaterer til, om tiden mon snart er moden til at omfavne klimamålene for 2030 og 2050, når forvaltningen af det offentlige sundhedsbudget finder sted.

Sekundært rejser der sig en række mere tekniske og økonomiske spørgsmål.

Hvordan skal klimabelastningen for farmaceutiske præparater dokumenteres og efterprøves? Hvem skal levere de omfattende og kostbare datasæt, som er nødvendige for klimavurderingerne? Hvordan skal klimavurderingerne inddrages når det offentlige køber ind og hvordan skal udgifterne for hele klimavurderingen fordeles mellem de private og offentlige aktører?

Tættere offentlige-privat samarbejde

Disse problemstillinger er ikke unikke for farmaceutiske præparater.

Det unikke for farmaceutiske præparater er derimod at disse i modsætning til generelle konsumprodukter som tøj, sko, mad, energi og elektronik ikke er omfattet af EU's generelle anbefalinger til, hvordan miljø- og klimaperformance skal opgøres.

Samtidig tjener farmaceutiske præparater i modsætning til de fleste andre produkter et højere formål, der går forud for klimaet.

En vigtig delløsning er, at der bør indledes et tættere samarbejde mellem medicinalindustri og den offentlige sektor.

Morten Birkved, Sidsel Arnspang og Sebastian Mernild

En vigtig delløsning i denne udfordring er, at der bør indledes et tættere samarbejde mellem medicinalindustri og den offentlige sektor herunder videninstitutioner som universiteterne med henblik på at muliggøre, at klimaloven også inddrages når det offentlige køber og det private udvikler lægemidler.

Gennem dette samarbejde kan det sikres, at der fremover i langt højere grad sælges lægemidler til den offentlige sektor og private forbrugere, som leverer en kombineret maksimal sundheds- og klimaydelse, uden at dette koster det offentlige eller borgerne nævneværdigt mere.