Forslag om skattefrie sundhedsaktiviteter

Dansk Folkepartis skatteordfører Mikkel Dencker(DF) vil efter sommerferien fremsætte et forslag om at gøre sundhedsfremmende foranstaltninger skattefrie for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Socialdemokraterne er umiddelbart imod forslaget.
Cecilie Bech
Sygefraværet koster hvert år de danske arbejdspladser mange mia.kr. Det vil Mikkel Dencker (DF) nu gøre noget ved. I et forsøg på at komme det høje fravær til livs vil han i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger fremsætte et forslag, der skal gøre sundhedsfremmende foranstaltninger skattefrie.

Ved at gøre det mere attraktivt for både arbejdsgiver og lønmodtager at tage del i de sunde aktiviteter håber Dencker på, at det vil påvirke sygefraværet positivt. Listen over skattefrie sundhedsaktiviteter ligger endnu ikke klar, men Mikkel Denker nævner rygeafvænningskurser, samtale med diætist, aerobic og forebyggende helbredstjek på arbejdspladsen som mulige aktiviteter.

Mikkel Dencker vil endnu ikke lægge sig fast på, hvad listen skal indeholde. Han mener, det må bero på, hvad der kan findes flertal for i Folketinget.

Finansieringen af forslaget er endnu ikke taget ind i overvejelserne. Mikkel Dencker vil først vente og se regeringens skøn på, hvad det vil koste at føre ud i livet. Derefter vil han i de kommende finanslovsforhandlinger forsøge at finde midlerne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024