Fusionsplaner: Lægeforeningens fundament sitrer
ANALYSE: Bliver fusionen mellem Yngre Læger og Overlægeforeningen en realitet, får sygehuslægerne en bedre forhandlingsposition, og PLO-læger kan komme til at føle sig endnu mere hjemløse. Lægeforeningen risikerer samlet set at tabe slagkraft, men foreningen er i forvejen ramt af interne magtkampe.
![Camilla Rathcke, der netop er valgt som formand for Lægeforeningen, kan lige nu ikke vide, hvilken forening hun er formand for om to år. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/196118/68630.jpg)
![Ole Nikolaj Møbjerg Toft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4533-ole-nikolaj-moebjerg-toft-2-48.jpg)
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerAt regionerne har kunnet spille de to foreninger ud mod hinanden skyldes blandt andet, at der i dag er overlæger, der reelt laver det samme som en menig afdelingslæge.
Ole Toft
Sundhedspolitisk analytiker
Lægeforeningen – en organisatorisk humlebi. Sådan lyder skudsmålet ofte om den magtfulde interesseorganisation. Lægeforeningen burde ikke kunne rumme de tre selvbevidste lægeforeninger: Yngre Læger, Overlægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Med Yngre Lægers og Overlægeforeningens fusionstanker er der nu slået endnu større symbolske revner i fundamentet til det historiske palæ Domus Medica på Østerbro, der siden 1948 har huset lægeforeningerne.
Lægefamilien har i dog i mange år været samspilsramt – som så mange andre fagforbund med underorganisationer.