Fysioterapeuter: Forkerte behandlinger kan undgås
REPLIK: Politikere bør overveje, om der kan gøres mere for at støtte danskerne i en bedre levevis, skriver Danske Fysioterapeuters Tina Lambrecht i en replik til Altingets artikel 'Eksperter advarer mod at kaste flere penge efter dyre sygdomme'.
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentAf Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter
I den forgangne uge kunne man her på Altinget læse en fin lille advarsel til landets politikere:
De skal ikke lade sig friste til – i blinde – at bruge flere penge på forebyggelse og behandling af sygdomme, der hvert år koster samfundet milliarder af kroner.
Advarslen kom fra to sundhedsøkonomer, som var bekymrede over, at den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen, Sygdomsbyrden i Danmark, ville føre til, at landets politikere hovedløst kastede flere milliarder efter de dyreste sygdomme, uden at tænke på om det ville have nogen effekt.
Send et indlæg til [email protected]
Led- og muskelsygdomme koster sygedage
Advarslen er jeg faktisk helt enig i.
Det er dumt at gøre noget i blinde. Der er til gengæld god grund til at handle med åbne øjne. For vi kan blive bedre til at behandle og forebygge nogle af de sygdomme, som beskrives i rapporten.
Mange danskere med muskel- og ledsmerter tager smertestillende medicin eller må gennem komplicerede og risikable operationer, selvom de kunne have mindst lige så stor gavn af at få hjælp fra en fysioterapeut.
Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter
Det gælder ikke mindst muskel- og ledsygdommene, som er skyld i, at mere end en million danskere har svært ved at udføre daglige gøremål og varetage deres arbejde.
Som det fremgår af Sygdomsbyrden i Danmark, er sygdomme i muskler og led skyld i hver tredje sygedag, ligesom de koster samfundet 5,1 milliarder kroner i direkte udgifter til behandling og 9 milliarder kroner i tabt produktion om året.
Der er ofte tale om smertefulde sygdomme, der forringer funktionsniveauet. Det kan medføre en ond spiral med øget risiko for livsstilssygdomme som diabetes og psykisk sygdom som depression.
Heldigvis ved vi meget om, hvordan man forebygger og behandler sygdommene:
Motion, sund og varieret kost samt et lavt alkohol- og tobaksforbrug er alt sammen med til at begrænse risikoen for at få sygdomme i muskler og led.
Og selvom forsker i forebyggelse Morten Grønbæk i artiklen på Altinget lader forstå, at det er velkendte livsstilsfaktorer, som man tidligere har gjort meget for at ændre på, nytter det ikke at give op.
Derfor bør politikerne overveje, om der kan gøres mere for at støtte danskerne i en bedre levevis.
Behandlingsmulighederne er mange
Derudover er der gode mulighed for at behandle sygdomme i muskler og led. Endda på måder, der kan vise sig at være billigere end den aktuelle behandling.
Mange danskere med muskel- og ledsmerter tager smertestillende medicin eller må gennem komplicerede og risikable operationer, selvom de kunne have mindst ligeså stor gavn af at få hjælp fra en fysioterapeut.
Fysioterapeuten, som er væsentligt billigere i drift end en højt specialiseret kirurg, kan blandt andet udrede og diagnosticere sygdommen, lægge en individuel træningsplan og løsne op i muskler og led.
Det er i øvrigt en behandlingsform, der modsat medicinen og operationer ikke har bivirkninger.
Når danskere med muskel- og ledsygdomme ikke altid får den rette behandling, skyldes det blandt andet den måde, sundhedsvæsenet er indrettet på.
Der er for eksempel ingen tvivl om, at det betyder noget for danskernes adfærd, at det er gratis at besøge egen læge og få en recept på smertestillende medicin eller en henvisning til en kirurg, mens det koster penge at søge hjælp hos en fysioterapeut.
Bedre behandling til samme pris
Samtidig indebærer de såkaldte DRG-takster, der udløser betaling fra staten til sygehusene, at det kan være hensigtsmæssigt for sygehusene ud fra en rent økonomisk betragtning at gennemføre operationer i stedet for at tilbyde mindre indgribende fysioterapeutisk behandling.
Politikerne kan derfor med fordel se nærmere på, om sundhedsvæsenet kan indrettes på en måde, som sikrer, at danskerne får en behandling, der stemmer overens med vores viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Det behøver ikke gøre behandlingen dyrere at gøre den bedre.