Gentest forudsiger skæbnen for blærekræftpatienter

Dokumentation
Gentest forudsiger skæbnen for blærekræftpatienter Forskere fra Skejby Sygehus har udviklet en genchip, som kan afsløre, hvor slemt blærekræftpatienter er ramt af deres sygdom. Det viser en ny undersøgelse, hvor fire lande udover Danmark har deltaget. Et stort skridt på vejen til, at chippen kan blive en naturlig del af hospitalsgangen og hjælpe til, at blærekræftpatienter får den bedste og mest nænsomme behandling. Gentest forudsiger skæbnen for blærekræftpatienter Presseklip Kræftens Bekæmpelse vil have fokus på kræftpatenter Ledelsen i Kræftens Bekæmpelse erkender, at den ikke har overblik over, hvad den forskning, som foreningen hvert år uddeler millioner af kroner til, kaster af sig økonomisk. Forskere, som siden 2002 har fået forskerpenge, er blevet indskærpet, at de har pligt til at meddele, hvis deres forskning kan udnyttes kommercielt. Baggrunden er, at Kræftens Bekæmpelse har krav på en del af det eventuelle afkast, som patenter og opfindelser giver. På trods af at der de seneste fem år er patenteret en række opfindelser skabt af kræftmidler, har Kræftens Bekæmpelse ingen tilbagemeldinger fået fra forskere. Foreningen har derfor heller ikke haft mulighed for at genanvende en eventuel andel i deres opfindelser til ny kræftforskning. Indskærpelsen kommer, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten forleden kunne oplyse, at professor Torben Ørntoft, Skejby Sygehus, der har modtaget millioner af kroner fra Kræftens Bekæmpelse, har glemt at fortælle om sine opfindelser. (Jyllands-Posten 04-09-2007) Få læger skal operere kræftramte kvinder Langt flere kvinder kunne helbredes for kræft i æggestokkene, hvis operationerne samles på tre centre. I dag er behandlingen spredt på 10 sygehuse, og det betyder, at kirurgerne ikke får tilstrækkelig med erfaring, og så daler chancen for overlevelse. Nye tal for 2006 viser, at kun 40 pct. er i live fem år efter, at de har fået konstateret kræft i æggestokkene. Det er en forbedring i forhold til tidligere, men alligevel er der forholdsvis flere kvinder, der overlever i andre europæiske lande. Ifølge overlæg e Claus Høgdall, gynækologisk klinik på Rigshospitalet, viser nye undersøgelser, at kirurger, der opererer under 20 kvinder årligt, opnår de dårligste resultater. - Man skal minimum op på 50 årligt og helst 100. Der er ingen tvivl om, at når overlevelsen er så lav i Danmark, skyldes det, at vores kirurgi er for dårlig, siger Claus Høgdall. (Jyllands-Posten 04-09-2007) Læger fortæller ikke patienter om udlandsophold Det kan koste menneskeliv, når lægerne undlader at fortælle patienter om retten til at behandling i udlandet. Lægerne skal være mere klare i spyttet, siger Sundhedsstyrelsen. Danske patienter har mulighed for med offentlige kroner i ryggen at blive sendt til behandling på et udenlandsk hospital. Men ifølge Sundhedsstyrelsen er lægerne for dårlige til at informere patienterne om tilbuddet, der gælder, hvis der er mere end to måneders ventetid i Danmark. Og det kan i sidste ende koste dyrebar tid for alvorlig t syge patienter. En undersøgelse fra tidligere på året viste, at mens 40 procent af patienterne ikke mente at have fået information om behandling i udlandet, var 90 procent af lægerne sikre på, at de havde givet netop denne information til patienterne. (Altinget.dk 03-09-2007) Får du din daglige frugt? I går skød Fødevareministeriet i samarbejde med blandt andet Kræftens Bekæmpelse en ny kampagne i gang på 234 af landets skoler. Frugtkvarteret hedder projektet, der de næste to måneder sikrer eleverne deres daglige frugt. (Randers Amtsavis 04-09-2007) Med venlig hilsen Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Klik her for at afmelde dig Nyhedsbrevet Klik her for at skifte til text e-mails Klik her for at oprette en profil

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024