Gigt- og scelrosepatienter: Vi snydes (måske) for garanti
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerEr det kun patienter med vægttab, feber og andre uklare tegn på alvorlig sygdom, som skal have gavn af den diagnosegaranti, som både rød og blå blok har stillet befolkningen i udsigt i løbet af valgkampen?Diagnosegarantien skal gælde alle sygdomme. Det vil dermed også gælde sclerose- og gigtpatienter.
Jonas Dahl
(SF)
Det frygter man hos Gigtforeningen og Scleroseforeningen, der oplyser, at der findes henholdsvis 35.000 danskere med ledegigt og 10.000 patienter med sclerose.
"Som det ser ud nu, lover politikerne en diagnosegaranti for livstruende eller alvorlige sygdomme. Men hvordan kan man definere en sygdom som livstruende eller alvorlig, før den er diagnosticeret?" spørger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen og Mette Bryde Lind, direktør i Scleroseforeningen, der har henholdsvis 78.000 og 50.000 medlemmer.
De peger på, at leddegigtpatienter og sclerosepatienter har det til fælles, at de første symptomer på sygdommene oftest er uklare og sjældent virker hverken alvorlige eller livstruende.