Gigtforeningen: Utilstrækkelig rapport om genoptræning

NYHED: Rapporter giver ikke tilstrækkeligt svar på problemerne med genoptræning. Der er fortsat slagsmål om, hvem der skal betale, det mener Gigtforeningen.
Patientforening oplever stadig, at patienterne ikke tilbydes genoptræning.
Patientforening oplever stadig, at patienterne ikke tilbydes genoptræning.Foto: Colourbox.com
Maria Dalby

Vi oplever mennesker, der slet ikke får tilbudt genoptræning efter operation. Vi oplever patienter, der skal insistere mange gange, før de kan få tilbudt genoptræning, og vi oplever først og fremmest, at patienterne selv vurderer, at genoptræningen er utilstrækkelig. Man får for lidt genoptræning til at være fuldt funktionsduelig igen.

Henrik Kjær Hansen
Næstformand i Gigtforeningen

Genoptræningen ude i kommunerne fungerer ikke godt nok. Det slår Gigtforeningen fast. Foreningen mener ikke, at de to nyligt offentliggjorte rapporter fra Sundhedsministeriet giver det korrekte billede.

"Gigtforeningen har set frem til dette arbejde - og er også flere gange blevet henvist til at afvente arbejdet - når vi har spurgt det politiske system hvordan det går med genoptræning, kvaliteten og ventetider. Vi har rigtig mange henvendelser fra vore medlemmer, der viser problemer i genoptræningen," siger Henrik Kjær Hansen, der er vicedirektør i Gigtforeningen.

Ingen løsning fundet
Foreningen forstår ikke, at slagsmålet fortsat handler om, hvem der skal betale og ikke kvaliteten af tilbudet.

"Vi oplever mennesker, der slet ikke får tilbudt genoptræning efter operation. Vi oplever patienter, der skal insistere mange gange, før de kan få tilbudt genoptræning, og vi oplever først og fremmest, at patienterne selv vurderer, at genoptræningen er utilstrækkelig. Man får for lidt genoptræning til at være fuldt funktionsduelig igen," siger han.

Gigtforeningen peger på, at der ikke er indhentet data om patienttilfredshed, at der ikke er set på, om kommunerne har de nødvendige faglige kompetencer og fysiske rammer og sidst, men ikke mindst, er der ikke set på sammenhængen mellem sygehus, almenpraksis og det enkelte genoptræningstilbud.

"Uden disse tre områder handler det hele bare om økonomistyring mellem region og kommuner. Sundheds- og patientperspektivet er helt fraværende. Vi må konstatere, at parterne (ministeriet, regionerne og kommunerne) med dagens rapporter sparker problemerne til hjørne - vi skal vente et år mere på at få klar besked om afgrænsningen," siger Henrik Kjær Hansen.

Dokumentation

Konkret peger foreningen på tre områder den gerne så uddybet:

  • At få klar besked om afgrænsningen mellem specialiseret og kommunal genoptræning - Er det alene økonomi, der skal afgøre dette? Vil man tillade, at regioner og kommuner aftaler vidt forskellige standarder, alt efter hvor man bor i landet??

  • Eller kan man regne med, at det er den sundhedsfaglige vurdering af den enkelte patients behov, der bliver det afgørende - det ser ud til, at der er en vis armlægning i gang mellem kommuner og regioner her.

  • Gigtforeningen fastholder, at kommunernes ønske om at kunne slå alt op i et cirkulære eller en tabel IKKE er, hvad der er bedst for patienterne. Foreningen støtter, at det sundhedsfaglige skøn fastholdes, som det helt afgørende omdrejningspunkt - også i genoptræningen.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024