Her står ordførerne før forhandlinger om sundhedsreform

Mange gode takter, men også mange knaster. 

Det er budskabet fra nogle af de ordførere, der snart vil møde op til sættemøder i Sundhedsministeriet forud for forhandlingerne om en længe ventet sundhedsreform. En reform, som regeringen tirsdag præsenterede sit udspil til.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har, siden han tiltrådte, bedyret, at han ønsker at lande en bred aftale om en sundhedsreform. Den ambition gentog han under tirsdagens pressemøde på Rigshospitalet. 

En del elementer i regeringens udspil er da også overvintret i mere eller mindre ren form fra den aftale, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne lukke i 2019. Andre forslag splitter imidlertid partierne.

Skuffede støttepartier

Hos regeringens støttepartier er der skuffelse over udspillets tiltag mod personalemangel. 

Regeringen foreslår at nedsætte en kommission, som skal komme med løsninger på udfordringerne med at skaffe personale.

Men det risikerer at blive en syltekrukke, mener Enhedslisten. 

Udspillet tager slet ikke de helt akutte behov for at rekruttere og fastholde personale alvorligt nok.

Peder Hvelplund (EL)

"Udspillet tager slet ikke de helt akutte behov for at rekruttere og fastholde personale alvorligt nok," lyder det fra Enhedslistens gruppeformand og sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Også De Radikale er skeptiske over for nedsættelsen af en kommission.

"Den skal i hvert fald have et meget klart kommissorium med kort aftræk, for ellers sparker man det jo bare til hjørne igen. I det hele taget synes jeg, udspillet er svagt, når det kommer til at tage fat på problemet med personalemangel," siger Stinus Lindgreen (R).

SF er enige i kritikken. Derudover efterlyser sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen initiativer, der kan sikre en bedre sammenhæng:

"Udspillet er meget lidt konkret, når det kommer til at forbedre samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Det lovforslag om sundhedsklynger, der er i høring, lægger ikke op til meget mere end dét, der allerede foregår i forvejen. Så jeg havde gerne set flere forslag til at skabe større kontinuitet," siger Normann Andersen.

Hun peger på, at netop en forbedring af sammenhængen mellem sektorerne er afgørende for at mindste social ulighed i sundhed.

Afskaffelse af brugerbetaling

I Enhedslisten er Peder Hvelplund glad for, at udspillet tager hul på en kvalitetsplan for kommunerne, men bekymret for finansieringen:

"Hvis man ikke har en garanti for, at der følger midler med, når vi lægger noget ud til kommunerne, risikerer man at øge den geografiske ulighed i sundhed. Ganske enkelt fordi der er nogle udkantskommuner, der har dårlig lægedækning og samtidig en befolkningssammensætning med mange behandlingskrævende ældre," siger han.

Vil I kæmpe for at få flere penge med ind i de her forhandlinger?

"Ja, det vil vi. Og det gælder både i forhold til kvalitetsstandarder, men også fordi vi mener, der skal sættes bredere ind mod ulighed i sundhed. For eksempel i form af afskaffelse af brugerbetaling på tandpleje, receptpligtig medicin og psykologhjælp."

Også SF er optaget af at lave en ambitiøs kvalitetsplan, men Kirsten Normann Andersen vil ikke på forhånd kræve flere penge. 

"Meningen er, at man med kvalitetsplanen skal kunne flytte behandlinger ud fra sygehusene, tættere på borgerne, og også gerne forebygge nogle indlæggelser. Det vil jo spare systemet for nogle penge, så det er ikke sikkert, det ender med at blive dyrere at hæve kvaliteten i kommunerne," siger hun. 

Patientansvarlig sundhedsperson

I Venstre er man grundlæggende positiv over for den omstrukturering af sundhedsvæsenet, som sundhedsklyngerne og kvalitetsstandarderne er udtryk for. Det er nemlig elementer taget ud af den aftale, partiet selv var med til at forhandle hjem i 2019, men som faldt til jorden med regeringsskiftet. 

Martin Geertsen (V) er dog ikke imponeret over hverken ambitionsniveauet eller tempoet:

"Det er godt, man tager hul på kvalitetsstandarderne, for det er et helt centralt forslag. Men nu har man haft to et halvt år, så jeg havde da håbet, man kunne rykke lidt hurtigere."

Derudover vil Venstre i de kommende forhandlinger foreslå, at man udvider paletten af patientrettigheder:

"Vi mener, vi skal udstyre patienterne med flere rettigheder. Både i form af en ret til en  patientansvarlig sundhedsperson og i form af en ret til pakkeforløb for kroniske patienter," siger Geertsen.

Vi har haft mangel på praktiserende læger i alle de år, regionerne har eksisteret, og samtidig er der et ønske om at skubbe flere og flere ting ud til almen praksis.

Per Larsen (K)

Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder reformudspillet "en tynd kop te".

Han kritiserer, at regeringen ikke lægger op til at uddanne flere læger:

"Vi har haft mangel på praktiserende læger i alle de år, regionerne har eksisteret, og samtidig er der et ønske om at skubbe flere og flere ting ud til almen praksis. Det er uforståeligt, at man helt ignorerer det problem," siger han.

Forebyggelse kan splitte

Udover mange af de allerede kendte forslag til at omstille sundhedsvæsenet, så kommuner og praktiserende læger kan overtage flere opgaver i fremtiden, indeholder regeringens sundhedsudspil en række forebyggelsesforslag.

Regeringen vil blandt andet sætte aldersgrænsen for salg af al alkohol op til 18 år som en del af en national alkoholhandleplan. Samtidig foreslår regeringen, at ingen født i og efter 2010 skal have lov at købe cigaretter eller andre nikotinprodukter. 

De nye initiativer på forebyggelsesområdet får en blandet modtagelse på Christiansborg:

"Vi er positive over for alt, der kan være med til at begrænse tobaksindustrien i at afsætte deres produkter," siger Peder Hvelplund (EL) om forslaget om at gøre fremtidige generationer røgfri.

Jeg er principielt betænkelig ved, at vi skal ind og bestemme, hvordan granvoksne mennesker skal agere.

Stinus Lindgreen (R)

Radikale er derimod lunkne:

"Målet om en røgfri generation er jeg enig i, men jeg er principielt betænkelig ved, at vi skal ind og bestemme, hvordan granvoksne mennesker skal agere," siger Stinus Lindgreen.

Martin Geertsen kalder forslaget "en skidt konstruktion, hvor nogen myndige borgere må købe et produkt, som andre myndige borgere ikke må købe."

Venstre vil i stedet gå ind til forhandlingerne med et forslag om højere afgifter på tobak:

"Vi vil gerne være med til at drøfte, om man skal hæve cigaretpriserne med for eksempel 20-30 kroner," siger Geertsen.

Er det en naturlov, at Netto skal have lov at sælge alkohol klokken tre om natten? 

Kirsten Normann Andersen (SF)

I forhold til alkohol kan regeringen regne med opbakning til en 18-årsgrænse fra støttepartierne Enhedslisten og Radikale.

SF har tidligere været imod, men ifølge Kirsten Normann Andersen er man villig til at drøfte tiltaget. Hun vil dog hellere se på andre tiltag:

"Grundlæggende er det en falliterklæring, når vi laver forbud, som vi ikke kunne finde på at lave over for voksne. Så jeg ville hellere regulere ved hjælp af priser og tilgængelighed. Er det en naturlov, at Netto skal have lov at sælge alkohol klokken tre om natten? Det kunne vi godt diskutere, ikke mindst i lyset af de erfaringer, vi har fået under corona, hvor vi jo også begrænsede detailhandlens salg af alkohol efter et vist klokkeslæt."

Venstre er imod at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol, men åbne over for at sænke grænserne for indholdet af alkohol i de produkter, som 16-18-årige kan købe. De Konservative vil drøfte spørgsmålet om en aldersgrænse på 18 år i partiets folketingsgruppe.