Hospitalernes kost bør være led i behandling
DEBAT: Kosten på hospitalerne bør understøtte den behandling, patienterne får. Til gengæld bør patienterne forpligtige sig til at overholde kostplanerne - også når de ikke er på hospitalet, skriver formand for Nyreforeningen Jan Rishave.
Pernille Mogensen
RedaktionsassistentAf Jan Rishave,
Formand for Nyreforeningen
Mange patienter med kroniske sygdomme har – så at sige – deres daglige gang på de danske sygehuse. Det gælder for eksempel nyrepatienter i dialysebehandling. De tilbringer typisk 5 – 6 timer tre gange om ugen på den nærmeste dialyseafdeling.
Og så sker det naturlige. Så får kosten stor betydning for oplevelsen af at opholde sig på afdelingen. Det synes derfor ren og skær logik, at patienter efterspørger velsmagende, varieret og veltilberedt kost og mulighed for at kunne vælge mellem forskellige retter.
Sådan er det vel, og mon ikke debatten herom vil fortsætte længe? Det er jo smag og behag.
Skal vi ikke forpligte hinanden på, at når vi er i behandling, så skal afdelingens tilbud om kost understøtte behandlingen?
Kosten som led i behandling
Men spørgsmålet er, om tiden ikke er kommet til, at vi – patienter såvel som politikere – sætter debatten i et andet gear? Det afgørende er jo ikke kun, hvordan patienten oplever opholdet på afdelingen, men at kosten også tilbydes som led i behandlingen. Det betyder for nyrepatienten, at der samtidig med visitation til dialyse – bør udarbejdes en kostplan for den enkelte, og at kosten på afdelingen tilbydes i overensstemmelse med denne.
Skal vi ikke forpligte hinanden på, at når vi er i behandling, så skal afdelingens tilbud om kost understøtte behandlingen? Til gengæld forpligter vi patienter os til at overholde den samme kostplan – også når vi ikke er på sygehuset?
I Nyreforeningen siger vi: ”Det manglede bare. Men er det for meget forlangt? Giver det mening at udvikle og modtage kostbare behandlingsformer, hvis vi ikke forpligter os i forhold til dem? Vi opdrager vores børn til at spise sundt, og vi gør os umage for at spise sundt, så vi kan præstere i arbejdslivet. Bør vi ikke forpligte os på også at gøre det samme, når vi er i behandling?
Eller måske netop, når vi er i behandling?