IDA: Drop nærhospitalerne og invester i sundhedsteknologi

Folketinget bør skrotte planen om at bruge næsten fire milliarder kroner på nærhospitaler. Nærhed i sundhed er ikke kun mursten, det kan også være nem digital adgang til sundhed, skriver Laura Klitgaard.

Hvis vi vil noget med sundhedsteknologi og frigive tid for de sundhedsprofessionelle, skal vi gøre op med budgetlofterne i regioner og kommuner, når det gælder investering i sundhedsteknologi, som forbedrer service, sundhed og behandling, skriver Laura Klitgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Laura Klitgaard

Formand, Ingeniørforeningen - IDA, bygherrerådgiver, Cowi

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Spareplaner, nedlæggelse af stillinger og eksploderende medicinudgifter.

Det er virkeligheden i sundhedsvæsenet på tværs af landets fem regioner, som er spændt hårdt for i bestræbelserne på at få sundhedsbudgetterne for 2024 til at hænge sammen.

Alene sidste år steg udgifterne til tilskudsmedicin med 20 procent svarende til 1,4 milliarder kroner.

Paradoksalt nok lider sundhedsvæsenet samtidig af mangel på læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som af forskellige årsager har fravalgt det offentlige sundhedssystem, der er presset fra mange sider.

Også hjemmeplejen kommer til at mangle sosu-assistenter de kommende år.

Hvis den dybe tallerken er opfundet på ét hospital eller i én kommune, skal den ikke opfindes igen et andet sted.
Laura Klitgaard
Formand, Ingeniørforeningen IDA

Oven i hatten er der udsigt til en markant stigning i antallet af behandlingskrævende ældre i de kommende år.

Tilsammen giver det en berettiget frygt for, at vi ikke kan opretholde det højt specialiserede sundhedsvæsen, som vi kender det. Det kalder på nye løsninger.

Løsninger skal udbredes nationalt

Den gode nyhed er, at der i de senere år er sket en rivende udvikling inden for sundhedsteknologi, som kan øge både kvaliteten og hastigheden af diagnosticeringen af kritiske sygdomme, aflaste sundhedspersonalet og frigive tid til pleje og omsorg af patienterne.

Det gælder for eksempel brugen af AI til scanninger og kræftbehandling samt mere jordnære løsninger som 24/7-overvågning af patienternes nøgleparametre og selvkørende robotter til sygeplejerskerne.

Derfor afventer vi spændt, at Sundhedsstrukturkommissionen om kort tid kommer med sin rapport om fremtidens sundhedsvæsen.

På forhånd har kommissionens formand, Jesper Fisker, slået fast, at der findes masser af gode sundhedsteknologiske løsninger, men at vi er for dårlige at udbrede dem nationalt.

Det er sagen i en nøddeskal. Jeg har besøgt flere hospitaler og hjemmeplejecentre, som har udviklet fremragende teknologiske løsninger til gavn for både patienter og personale. Men alt for ofte forbliver det en lokal model. Og det er synd, for de bedste teknologier skal jo komme alle patienter til gode.

Læs også

Martin Geertsen: Nærhospitaler ser ud til at være en død sild

Debat

Hvis den dybe tallerken er opfundet på ét hospital eller i én kommune, skal den ikke opfindes igen et andet sted.

Vi har brug for et nationalt center, der i tæt samarbejde med sundhedspersonalet kan kvalitetssikre de enkelte teknologier, så de hurtigere kan implementeres flere steder.

Der skal flere penge på bordet

På samme måde er der behov for en oprydning i de økonomiske og juridiske barrierer, der står i vejen for at udbrede mere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.

Hvis vi vil noget med sundhedsteknologi og frigive tid for de sundhedsprofessionelle, skal vi gøre op med budgetlofterne i regioner og kommuner.
Laura Klitgaard
Formand, Ingeniørforeningen IDA

Mange dygtige forskere og opfindere løber panden mod en mur, når de skal indhente tilladelser eller vil benytte sundhedsdata til at udvikle banebrydende teknologi, som vitterligt kan redde liv.

Helt grelt bliver det, når regler og sundhedslove fortolkes forskelligt fra kommune til kommune og fra region til region.

Forleden advarede Danske Regioner om, at nedslidte scannere og forældet hospitalsudstyr går ud over patienter og ventetider til behandling.

Samlet set skønnes efterslæbet at være på 1,1 milliarder kroner. Investeringer i ny sundhedsteknologi bør få mindst lige så høj prioritet. Problemet er bare, at det sundhedsteknologiske løft ikke kan lade sig gøre med de nuværende stramme anlægsbudgetter. Der skal flere penge på bordet.

Hvis vi vil noget med sundhedsteknologi og frigive tid for de sundhedsprofessionelle, skal vi gøre op med budgetlofterne i regioner og kommuner, når det gælder investering i sundhedsteknologi, som forbedrer service, sundhed og behandling.

Det kan vi gøre ved at indføre et nyt, flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle anlægs- og driftsbudgetter. På den måde bliver der plads til at investere i fremtiden.

En stor del af finansieringen kan Folketinget fremskaffe ved at skrotte planen om at bruge næsten fire milliarder kroner på at bygge nærhospitaler. De penge er bedre brugt på sundhedsteknologi. Nærhed er ikke kun mursten. Nærhed kan også være nem digital adgang til sundhed.

Derfor vil vi i IDA gøre det til en rettighed for borgerne til at vælge digitale sundhedstilbud.

Dermed kan borgerne i mange tilfælde slippe for lang transporttid og ophold i venteværelset i en travl hverdag.

Digitale konsultationer kan være den bedste løsning for mange borgere efter endt operation. Det samme kan daglige skærmmøder med hjemmeplejen i stedet for fysiske besøg, hvis der blot er brug for et dagligt rutinetjek.

Blandt de borgere, der har prøvet videokonsultationer, er 80 procent positive.

Hvis vi samtidig opruster med mobile sundhedsteams, der kan besøge borgere med særlige behov, og teknologi, som kan monitorere patienternes helbred i hjemmet, er vi allerede kommet langt.

Politik har aldrig været vigtigere