30. november 2005 kl. 23.55, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Industrien finansierer Lægemiddelstyrelsen

NYHED: Hovedparten af Lægemiddelstyrelsens indtægt kom i 2004 direkte fra medicinalindustrien. Som betaling for vurdering og mulig godkendelse af ny medicin. Problematisk, siger politiker og overlæger. Nej, siger styrelsen, vi følger reglerne.

Lars Igum Rasmussen

Ingen forfatter

Jeg har ikke aktuelt overvejelser om at foreslå ændringer i ovennævnte finansieringsform
Lars Løkke Rasmussen (V)
Indenrigs- og sundhedsminister

Fakta

Lægemiddelstyrelsens økonomi:

I 2004 fordelte Lægemiddelstyrelsens finansiering sig på følgende måde:

47,6 mio. kr. på finansloven

170,3 mio. kr. fra gebyrer

20,7 mio. kr. fra salg af tjenesteydelser.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lægemiddelstyrelsen er økonomisk set dybt afhængig af medicinalindustrien.

Alene i 2004 kom 79 pct. af Lægemiddelstyrelsens indtægter fra de virksomheder, der ønskede at få deres præparater godkendt i Danmark. Eller så meget som 191 mio. kr.

En række overlæger kalder interessekonflikten dybt problematisk, og De Radikales sundhedsordfører, Charlotte Fischer, har rejst den principielle problemstilling i betænkningen til den nye lægemiddellov, der blev andenbehandlet på Christiansborg tirsdag.

Medicinalvirksomhederne kan samtidig vælge, fra hvilken europæisk lægemiddelstyrelse, de ønsker deres lægemiddel godkendt.

Dokumentation

Udvalgsspørgsmål nr. 12 til den nye lægemiddellov:

I forbindelse med lovforslagets bestræbelser på at sikre, at Lægemiddelstyrelsen har den fornødne uafhængighed af lægemiddelindustrien stilles der krav om, at ansatte i Lægemiddelstyrelsen ikke må have økonomiske eller andre interesser i lægemiddelindustrien, som kan indvirke på deres upartiskhed.

Der stilles derimod ikke krav til selve Lægemiddelindustriens økonomiske uafhængighed af lægemiddelindustrien. Med henvisning til, at der tidligere og i konkrete sager har været udtrykt bekymring for, at afhængigheden af gebyrer fra lægemiddelindustrien kan påvirke uafhængigheden og føre til en utilsigtet konkurrence mellem de øvrige europæiske lægemiddelagenturer, anmodes om ministerens holdning til at finde en model, så Lægemiddelstyrelsen bliver finansieret fra offentlige midler og ikke direkte via gebyrer fra lægemiddelindustrien, således at der indføres en klar skillelinie mellem indtægterne fra gebyrer og finansieringen af Lægemiddelstyrelsen.

Svar fra ministeren: Jeg kan oplyse, at finansieringen af Lægemiddelstyrelsen sker dels på finansloven, dels ved gebyrindtægter og ved salg af tjenesteydelser.

I 2004 fordelte Lægemiddelstyrelsens finansiering sig på følgende måde: 47,6 mio. kr. på finansloven, 170,3 mio. kr. fra gebyrer og 20,7 mio. kr. fra salg af tjenesteydelser.

Lægemiddelstyrelsens virksomhed er nøje reguleret i bl.a. lægemiddelloven, sygesikringsloven og apotekerloven.

Opgaver, som Lægemiddelstyrelsen løser i medfør af lægemiddelloven, er gebyrfinansierede. Gebyrindtægterne er omkostningsdækkende. Dette indebærer, at indtægterne fra gebyrerne dækker de udgifter, som styrelsen har ved at løse opgaverne i denne lov.

Lægemiddelstyrelsens udgifter ved sagsbehandlingen skal dækkes lige meget hvilken afgørelse, der træffes. Gebyrerne opkræves derfor, uanset om en ansøgende virksomhed opnår godkendelse af sin ansøgning eller afslag på denne. Styrelsen har således ingen økonomisk interesse i udfaldet af sagsbehandlingen.

Jeg har ikke aktuelt overvejelser om at foreslå ændringer i ovennævnte finansieringsform. Jeg ser bl.a. den fordel ved gebyrfinansieringen, at Lægemiddelstyrelsens ressourcer kan øges eller nedsættes i takt med udviklingen i aktivitetsniveauet. Det giver fleksibilitet i styrelsens opgavevaretagelse.