Ingen penge til rygområdet fra Kronikerpuljen
Anne Hauge
Sygdomme i lænd og ryg fylder meget i danskernes hverdag og koster samfundet milliarder hvert år. Alligevel bliver området nedprioriteret i både kommuner og regioner. Det står nu lysende klart.
Lene Witte
Direktør i Gigtforeningen
Da Kronikerpuljen på 590 millioner kroner blev offentliggjort, valgte man fra Gigtforeningens side at kontakte alle kommuner og regioner for at gøre opmærksom på manglerne på lænde-rygområdet. På trods af dette er området blevet nedprioriteret, da uddelingen skulle ske.
"Sygdomme i lænd og ryg fylder meget i danskernes hverdag og koster samfundet milliarder hvert år. Alligevel bliver området nedprioriteret i både kommuner og regioner. Det står nu lysende klart," siger direktør i Gigtforeningen Lene Witte i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Kommuner og regioner havde mulighed for at søge penge til at rette op på hele rygområdet, men alt for få har taget ansvaret på sig. Det er skandaløst ringe."