Ingen vil tage det fulde ansvar for minkbeslutningen. Vil Mette Frederiksen?

Torsdag er dagen, hvor selveste statsministeren skal forklare sig i minksagen. Alle politiske minknørder er spændte, men hvad er vi egentlig så spændte på?

Det er helt usandsynligt, at Mette Frederiksen kommer med en rygende pistol med egne eller andre ministres fingeraftryk på.

Hun var - så vidt vi ved - stort set ikke inde over problemerne med coronasmitte blandt mink, før beslutningen om at aflive alle dyrene blev truffet, så hun kan formentlig heller ikke bidrage med meget nyt om perioden op til da.

Og når det gælder spørgsmålet om manglende lovgrundlag for at føre beslutningen ud i livet, vil hun formentlig gentage, som hun før har oplyst, at hun ikke hørte om det før i weekenden efter minkpressemødet.

Det er med andre ord ikke ret sandsynligt, at Mette Frederiksens forklaring kommer til at rokke nævneværdigt ved kommissionens billede af hendes eller andre ministres roller i sagen. Alligevel bliver afhøringen næsten med garanti interessant.

Særligt to ting bliver værd at lytte efter:

Tager hun det fulde ansvar for beslutningen?

Når statsministeren giver sin forklaring til Minkkommissionen i Retten ved Frederiksberg, skal hun ramme en fin balance. Kan hun holde fast i sit image som den store leder, der altid holder rorpinden på de største beslutninger, og samtidig fralægge sig ansvaret for minksagen?

Juridisk kan det muligvis lade sig gøre, for foreløbig er det Mogens Jensen og hans daværende ministerium og styrelse, der ser ud til at have det klart største problem.

Men retorisk må det blive en udfordring for statsministeren at italesætte sig som den, der altid har det største ansvar, men i denne sag intet ansvar.

Konkret bliver det blandt andet interessant, i hvor høj grad Mette Frederiksen tager beslutningen om at aflive alle mink på sig.

Det siger noget om Mette Frederiksen, om hun står ved sin rolle som magtfuld leder og initiativtager – også når det ender i noget skidt.

Hidtil har ingen vidner villet eller kunnet håndfast udpege, hvem der konkret traf beslutningen om at aflive alle mink. Idéen "var noget, der opstod i rummet,” forklarede tidligere departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels, og aflivning "var en fælles beslutning,” sagde blandt andre departementschefen i Finansministeriet.

Men det var Mette Frederiksen, der ledede mødet, hvor det blev besluttet, og ifølge Magnus Heunickes noter, sagde statsministeren undervejs, at alle mink skulle aflives.

Læs også: Magnus Heunicke tog 13 siders noter til det afgørende minkmøde: Ingen talte om lovhjemmel

Vi ved også, at Heunickes daværende departementschef, Per Okkels, der deltog i regeringsmødet, undervejs i mødet sendte en sms til nogle af sine embedsmænd og spurgte, om man kunne bevare en lille mængde avlsdyr. Kort efter fulgte han selv op med svaret: ”STM: Nej”.

Han forklarede til Minkkommissionen, at det var statsministerens konklusion under mødet, og derfor var der ingen grund til, at hans embedsmænd undersøgte det yderligere.

Det er ikke nødvendigvis afgørende for sagens kerne (at visse minkavlere i strid med loven fik besked på at aflive deres dyr) om det var statsministeren eller en anden minister, der på regeringsmødet den 3. november 2020 konkluderede, at samtlige mink skulle aflives. Denne politiske beslutning var nemlig ikke ulovlig i sig selv. Det var først, da regeringen meldte den ud til befolkningen på et pressemøde, og da myndigheder ringede og skrev direkte til minkavlere med besked om at aflive dyrene, det gik galt.

Alligevel er det væsentligt, hvad statsministeren fortæller om selve beslutningen på regeringsmødet den 3. november.

Der er forskel på, om hun taler om det som en fælles beslutning, alle i regeringen var enige om, og som måske især var drevet frem af Sundhedsministeriet repræsenteret ved Magnus Heunicke og hans departementschef, der på mødet gjorde rede for de nye bekymrende fund fra seruminstituttet. Eller om hun fortæller, hvordan hun lyttede til input og derefter som leder af mødet og af regeringen konkluderede, at alle mink måtte aflives for danskernes skyld.

Dels fordi det siger noget om Mette Frederiksen, om hun står ved sin rolle som magtfuld leder og initiativtager – også når det ender i noget skidt.

Dels fordi det stadig er til offentlig debat, om det var en klog beslutning at aflive alle mink.

Som især Berlingske har beskrevet, har flere eksperter sået tvivl om, hvorvidt der i november 2020 var solidt nok fagligt grundlag for at konkludere, at det var nødvendigt at aflive samtlige mink.

Jo mere Mette Frederiksen påtager sig ansvaret for selve beslutningen, desto mere trænger kritiske spørgsmål sig derfor på:

• På hvilket grundlag turde hun vælge en så indgribende løsning?
  
  
• Hvor grundigt og hvordan testede hun på mødet, om det var den rigtige beslutning?
  
  
• Hvordan kunne hun som mødeleder forsvare, at regeringen i løbet af ét sent aftenmøde traf en beslutning, som i praksis lukkede et helt erhverv midlertidigt ned, når mødedeltagerne forinden højst havde haft seks minutter til at læse papirerne?
  
  
• Hvorfor sørgede hun ikke for en læsepause? Havde ministrene og departementscheferne læst bilagene, ville de have set, at det formentlig krævede ny lovgivning at lukke erhvervet helt eller lægge erhvervet i dvale. Regeringen siger, at den valgte en tredje model, men læsning af papirerne havde måske fået en rød lampe til at lyse hos en mødedeltager eller to.
  
  
• Hvem var det på mødet, der overbeviste hende om, at aflivning af samtlige dyr var den eneste mulige løsning? Var det Magnus Heunicke, der oversatte seruminstituttets risikovurdering til en konkret anbefaling om, at ingen mink kunne blive tilbage? En kobling, der siden er blevet stillet spørgsmålstegn ved. Vi ved også fra sms-korrespondancer, at der på de indre linjer var tovtrækning om, hvem der skulle stå på mål for beslutningen, da kritikken begyndte at pible frem.

Samlet set kan statsministerens fortælling om regeringsmødet give oppositionen skyts til at angribe hende på evnen til at bevare roen og handle velovervejet i en presset situation.

Og den kan frem for alt blive en lille brik i historieskrivningen om minksagen og i det samlede portræt af Mette Frederiksen som leder.

Holder hun Barbara Bertelsen ud i strakt arm?

Der er også grund til at lytte godt efter, hvis Mette Frederiksen som forventet bliver spurgt ind til sin departementschefs handlinger under forløbet.

For noget af det mest overraskende ved den foreløbige afdækning af minksagen er, at Statsministeriets topembedsmand, Barbara Bertelsen, har indtaget en af hovedrollerne i den offentlige debat om sagen.

Det gælder både i kommissionen, hvor især hendes sms’er til andre departementschefer har vakt opsigt, fordi hun i flere tilfælde i dagene omkring minkbeslutningen skælder ud, instruerer, placerer ansvar, slår alarm og tilsyneladende lægger pres på embedsmænd og eksperter for at tale regeringens sag. Bertelsen er siden blevet kritiseret for sin skarpe tone og for at træde for langt ind i en politisk rolle, som rækker ud over den traditionelle, neutrale embedsmands.

Læs også: ”Total fej kujon”: Her er de nye sms’er fra Barbara Bertelsen og hvorfor de er væsentlige

Hovedrollen gælder også uden for kommissionen, hvor føljetonen om de slettede sms’er i Statsministeriet nærmest er den eneste, der mediemæssigt kan måle sig med historierne om konkrete sms’er fra Barbara Bertelsen. Det var hende, der som departementschef anbefalede Mette Frederiksen og hendes nærmeste medarbejdere, stabschef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape, at indstille deres telefoner til automatisk sletning af sms’er. Og det er på Barbara Bertelsens vagt, at det ikke er lykkedes statsministeren at lægge sagen ned hverken på Christiansborg eller i pressen.

Tidligere var departementschefen kendt i snævre kredse for at være en begavet, handlekraftig embedsmand ud over det sædvanlige og en af de allerførste i Danmark, der indså faren ved corona. Nu er hun kendt i den brede offentlighed for at skrive ”FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os” og ”total fej kujon” om Kåre Mølbak og at anbefale Mette Frederiksen at slette sine sms’er.

Derfor bliver det interessant, om statsministeren under afhøringen fortsat vil forsvare og beskytte Barbara Bertelsen eller holde hende ”i udstrakt arm”, ligesom Bertelsen i en mail selv anbefalede Mette Frederiksen at gøre med Mogens Jensen, da minksagen kom frem.

Mette Frederiksen kan give andre svar, som kan øge Barbara Bertelsens risiko for kritik i Minkkommissionens rapport til april

Det var Mette Frederiksen selv, der kort efter at have indtaget Statsministeriet hentede Barbara Bertelsen ind fra Justitsministeriet, hvor de to tidligere havde arbejdet sammen. Og det er almindeligt kendt, at de to har et tæt og godt samarbejde – måske blandt andet fordi de ligner hinanden i temperament og vilje til at bruge magten til effektiv handling.

Vi ved også, at statsministeren for godt en måned siden på et pressemøde om de slettede sms’er forsvarede og nærmest hyldede sine embedsmænd og indirekte særligt Barbara Bertelsen.

Læs også: Mette Frederiksen forsvarer embedsmænd i minksagen: ”Lev med det”

Og i denne uge afviste hun af princip at ”gå ind i diskussion af andres sprogbrug i sms’er”, da hun blev spurgt til de senest offentliggjorte sms’er fra Barbara Bertelsen.

Det kan tale for, at hun også i Minkkommissionen vil afholde sig fra at kritisere Bertelsens facon.

Men Mette Frederiksen kan give andre svar, som kan øge Barbara Bertelsens risiko for kritik i Minkkommissionens rapport til april.

Udspørger Jakob Lund Poulsen vil formentlig hive mange af sms’erne og de andre vidneforklaringer og dokumenter i sagen frem, der involverer Barbara Bertelsen. Og han vil spørge statsministeren, om hun kendte til det, og om det var noget, hun havde bedt sin departementschef om at gøre.

Svarer Mette Frederiksen ja, fritager hun måske Barbara Bertelsen for kritik fra kommissionen, men gør sig selv sårbar. Det skal for eksempel nok vække opsigt, hvis statsministeren siger, hun bad sit embedsværk om at få styr på seruminstituttets direktør og hans udtalelser til pressen.

Svarer hun nej, hænger Statsministeriets departementschef selv på den, hvis landsdommer Michael Kistrup og hans kommissionsmedlemmer finder grund til at kritisere hendes ageren i minksagen.

Foreløbig ser det dog langt fra ud til, at hverken Mette Frederiksen eller Barbara Bertelsen bliver dem, der står øverst på listen til mulig kritik fra kommissionen. Her er daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S), som var ansvarlig for lovgivning om dyrehold, og de øverste embedsmænd på hans område mere udsat.

Statsministeren afhøres af Minkkommissionen torsdag fra klokken 9, og hele dagen er afsat til hendes forklaring.